Annonce

18. september 2008 - 14:08

Fascistiske tendenser

Det er meget prisværdigt, at dagbladet Information har bragt mange oplysende artikler om" fascistiske tendenser i mellemkrigstiden". (6.sept.) i forbindelsen med "Golden days festival".

Det var også meget vigtigt, at man har fokus på "kulturliv og fascisme i mellemkrigstiden". I år minder vi også i Danmark 70-års dagen for Krystalnatten den 9. nov. 1938, hvor alle europæiske grænser var lukket for jøder, som ville flygte fra naziterror.

Hitlerregimet viste 1938 sit sande brutale ansigt, efter man under Olympiaden i Berlin 1936
for en stund havde holdt sig tilbage med sit racehad og menneskefjendske tanker som førte til Anden Verdenskrig.

Desværre findes der også i dag nogle historikere, som tør stille sig op og påstå, at nogle danske nazister slet ikke havde onde hensigter. At nogle danske intellektuelle som Ole Wivel og andre som tilsluttede sig Ringen og Nordische Gesellschaft slet ikke havde onde hensigter. Nogle af dem troede bare på et bedre samfund.

Men de må have været blinde for masseflugten fra Nazi-Tyskland af prominente kunstnere, forfattere og fagforeningsledere, socialdemokrater og kommunister, som måtte frygte for deres liv. Hvis flygtninge var heldige at få indrejse til andre europæiske lande og USA, berigede de kulturlivet, filmverden og arkitekturen.

Det er forbavsende, at nogle kendte danske skribenter efter Hitlers magtovertagelse, Rigsdagsbranden osv. gav udtryk for mere eller mindre sympati for Hitlers og Goebbels kulturpolitiske linie, også efter verden havde oplevet bogbrændingen og grusom forfølgelse af jødiske og andre humant tænkende kunstnere og forfattere.

Udstillingen "Entartete kunst", forbud af Bauhaus Arkitektskolen Montessori Seminar osv. Alt det må have åbnet øjnene for de grusomheder, som forgik i Nazi-Tyskland. At der alligevel begyndte f.eks. et konkret kulturpolitisk samarbejde mellem tyske og danske bogbrancher med udstillingen 1937 i Charlottenborg er rystende og måtte berøre mange danske kulturpersonligheder, som var glade for at give Bertold Brecht asyl i Danmark.

Bogsamarbejde med Nazityskland, mens berømte tyske forfattere som Thomas og Heinrich Mann, Tucholsky, Stefan Zweig og mange andre måtte forlade deres land for at overleve. Andre var kommet i koncentrationslejre som blev oprettet i alle dele af Tyskland, ua. pacifisten Carl von Ossietsky, som fik Nobelfredsprisen i 1936, men døde 1938 som følge af den brutale behandling han havde været udsat for.

Der fandtes desværre også danske socialdemokrater som var kommet på afveje.
Hvordan det kunne ske, er uforståeligt, når man vidste, at fagforeninger var blevet
forbudt, fagforeningsledere blev myrdet og anbragt i KZ-lejre. Alle arbejderorganisationer blev forbudt og kommunister og socialdemokrater blev forfulgt på grusomste måde.

Der findes ingen undskyldning for intellektuelle eller socialdemokrater som
sympatiserede med nazister.

Annonce