Bolivia: Oppositionen forsøger at starte statskup

Tirsdag den 9. september blev dagen, hvor den anspændte politiske situation i det fattige Andesland, eksploderede i et voldsorgie.

Ifølge dagbladet La Prensa, er antallet af sårede indtil videre oppe på 112. Samtidig begyndte de første melding om dræbte, i løbet af torsdagen, at tikke ind på redaktionerne.

14 personer har indtil videre mistet livet i sammenstød mellem indianere og bønder på den en side, og grupper med tilknytning til den politiske højrefløj på den anden, oplyser nyhedsbureauet Agencia de Información Boliviana. Politiske kommentatorer taler ikke længere om en voldelig konflikt, men om begyndelsen til en borgerkrig.

Til dagbladet La Razón udtaler præsident Evo Morales, at de seneste dages vold, ansporet af guvernørerne i lavlandet og de civile borgerkomiteer, er »et forsøg på at starte et civilt statskup«.

Landets vicepræsident, Álvaro García Línera, bekendtgjorde ligeledes fra Præsidentpaladset at:

– Vi står overfor en gruppe terrorister, som forsøger statskup. Deres mål er at underkende forfatningen, og de skyer ingen midler – de er parate til at slå bolivianere ihjel.

Sammenstødene i Bolivia har kostet mindst 14 mennesker livet og såret snesevis. regeringen har indført undtagelsestilstand, og landet balancerer på randen af borgerkrig som følge af den højreorienterede oppositions voldskampagne. Arkivfoto.

Selvom præsidenten fortsat arbejder hårdt på at opnå en løsning gennem dialog, har regeringen lørdag morgen valgt at indføre undtagelsestilstand i landets Amazonregion. Det betyder, at forsamlinger på mere end tre personer er forbudt, ligesom våben ikke er tilladt. Morales har dog klart og tydeligt forbudt hær og politi at bruge skydevåben mod befolkningen.

Senere på dagen vil Morales mødes med oppositionslederen, guvernør for provinsen Tarija, Morio Cossio, i hovedstaden La Paz for at diskutere, hvor meget magt der skal uddelegeres.

Ambassadører udvist

Krisen har desuden fået præsidenten til at udvise USA’s ambassadør Philip Goldberg, under beskyldninger om at ophidse oppositionen.

– USA’s ambassadør deltager i en sammensværgelse mod demokratiet og ønsker, at Bolivia bliver opdelt, sagde Morales således i en tale i præsidentpaladset.

USA svarede igen dagen efter ved at udvise Bolivias ambassadør, og det i forvejen kølige forhold mellem de to lande er nu på nulpunktet.

Omvendt har Venezuelas præsident Hugo Chávez tilbudt at sende soldater til Bolivia for at hjælpe med at slå optøjerne ned, men det har den bolivianske forsvarschef, Luis Trigo, takket nej til i en tale sendt på nationalt tv.

Indianermarch aflyst

På grund af den problematiske situation i lavlandet er en march planlagt af organisationen CIDOB, der repræsenterer 34 indianske folk i den bolivianske del af Amazonas, blevet aflyst.

Til gengæld lyder den seneste melding fra højlandsindianernes organisation CONAMAQ, at de vil gennemføre marchen den 16. september fra Caracollo sammen med de sociale sektorer.

Indtil videre har 5.000 minearbejdere meldt deres deltagelse, og »Poncho Rojos«, som er en bevæbnet indiansk oprørsgruppe, har også meddelt at de vil bevæge sig mod lavlandet for at »befri deres brødre«.

Civilt diktatur

I landets største lavlandsregion, Santa Cruz, hvor urolighederne har sit arnested, er en lang række offentlige bygninger de sidste dage blevet raseret og plyndret, tv-stationer smadret og journalister overfaldet og truet på livet.

Det er i stor udstrækning medlemmer af den fascistiske Ungdoms Union (Union Juvenil Cruceñista), som står bag den bølge af vold og hærgen, som har sat regionshovedstaden i undtagelsestilstand og efterladt Bolivias borgere i en tilstand af chok.

Regeringen anklager de civile borgerkomiteer for at stå bag organiseringen og finansieringen af Ungdoms Unionen, og anklager samtidig guvernørerne for at tolerere voldsbølgen:

– Hvis I ikke vil have en ny grundlov, så sig det ved stemmeurnerne i stedet for med vold, siger Morales til nyhedsbureauet, Agencia de Informacion Boliviana, og sammenligner urolighederne med García Mesa’s diktatur i begyndelsen af 1980’erne.

Imens retfærdiggør den fremmeste oppositionsleder, Ruben Costas, Ungdoms Unionens voldelige aktioner, der har trukket et blodigt spor gennem guvernørens egen regionshovedstad:

– Hvad der sker i Santa Cruz, er konsekvensen af en regering, som bruger statsterrorisme som middel og ikke respekterer folkets rettigheder, deres frie valgmuligheder, og nægter at anerkende regionalt selvstyre, proklamerede guvernøren til dagbladet El Deber, og forsikrede pressen om, at opstanden i Santa Cruz er et udtryk for, at folket ikke vil gå på kompromis med kravet om regionalt selvstyre.

Den indianske bevægelse holdt møde fredag i Cochabamba, hvor de vedtog at marchere, men det store spørgsmål er lige nu, hvorvidt marchen vil bevæge sig mod La Paz eller mod Sant Cruz.

Vælger Højlandsindianerne at marchere til Sant Cruz sammen med Ponch Rojos og minearbejderne, som er kendt for at have meget let adgang til dynamit, er der frygt for at det kan ende i et blodbad.

Den bolivianske menneskerettighedsorganisation, Den Nationale Samordning for Menneskerettigheder (Coordinadora Nacional de los Derechos Humanos), betegner Ungdoms-unionen, som en fascistisk paramilitær organisation uden respekt for basale menneskerettigheder.

Organisationen har i en pressemeddelelse gjort det klart at disse »fremmedhadske og racistiske handlinger ikke kan tolereres«, og kræver, at de ansvarlige bliver stillet for en domstol.

Olieproduktionen lammet

Volden har siden tirsdag spredt sig til resten af lavlandsregionerne, hvor offentlige bygninger er blevet raseret, lufthavne besat, og alle indfaldsveje, der forbinder høj- og lavlandet, blokeret af oppositionstilhængere bevæbnet med sten, dynamit, køller og hjemmelavede morgenstjerner.

I desperation over opbakningen til regeringens solidariske politiske linje har oppositionstilhængere fra højrefløjen ligeledes besat olieraffinaderier og midlertidig lukket strategiske olie- og gasboringer.

Konsekvensen er, at landets olie- og gasproduktion i øjeblikket kører på halv kraft, mens flere af de enorme gas- og olieledninger, som fører råstofferne til Brasilien og Argentina, er lukket. Den fattige Andes-stat er afhængig af indtægterne fra olie- og gaseksporten, og det gør ondt på en i forvejen slunken statskasse.

Ifølge den nationale koordinator for den danske ulandsorganisation IBIS er optøjerne et udtryk for desperation:

– Oppositionen er presset og frustreret over Morales’ opbakning. De er i klart mindretal, og deres planer om at forpurre regeringens reformplaner er ikke lykkedes. Nu prøver de at få deres mærkesager gennemført med vold, forklarer David Choquetcilla.

Racistisk vold

Også almindelige borgere i lavlandsregionerne får ungdomsfascisternes vrede at mærke. Især går det ud over den indianske befolkning, som bliver overfaldet og tæsket for at gå med indiansk klædedragt, eller blot fordi de bærer fletninger, som mange indianske kvinder gør.

Ifølge det Permanente råd for Menneskerettigheder i Bolivia (på spansk: APDHB) har lederne fra lavlandsregionerne definitivt mistet deres legitimitet:

– Det er foruroligende, at personer, der sidder som folkevalgte ledere og repræsentanter for staten – som det er tilfældet med guvernørerne fra Santa Cruz, Beni, Pando og Tarija – står i spidsen for denne form for vandalisme. Deres rolle i organiseringen af disse grupper og opfordringen til vold delegitimerer simpelthen deres egne roller som ledere, sagde præsidenten for Menneskerettighedsorganisationen, Rolando Villena, til dagbladet La Razón.

Frygt for ny »gaskrig«

Politi og militær er magtesløse overfor de bevæbnede demonstranter, og er indtil videre blevet slået tilbage af de bevæbnede ungdomsgrupper. Politi og militær har fået ordre til at forholde sig i ro.

Morales tøver fortsat med at give ordensmagten tilladelse til at bruge våben af frygt for en gentagelse af »Gaskrigen« eller »Sorte Oktober«, som den voldelige konflikt i 2003, er blevet døbt i folkemunde.

Den daværende præsident Gonzalo Sanchez de Losada, måtte dengang flygte ud af landet, efter at have beordret militæret til at slå hårdt ned på de demonstrerende – et sammenstød som kostede adskillige civile livet. En ikke-populær aftale om eksport af gas, som Gonzalo Sanchez de Losada indgik med Chile, udløste dengang det ukontrollerede voldsorgie.

I stedet har Morales proklameret, at han vil forhindre det civile statskup anført af lederne fra lavlandsregioner via dialog og kæmpe for demokratiet, for forandring og for at holde sammen på landet. Men landets populære leder gjorde det også klart, at »tålmodigheden har en grænse«.

I mellemtiden stiller flere og flere aviser spørgsmål ved, om Morales overhovedet har kontrol over politi og militær og politisk magt til at opretholde lov og orden i landet, som bevæger sig på kanten af en borgerkrig.

Ifølge Ria Hulsman, der er repræsentant for den hollandske NGO, Hivos, i Bolivia, er situationen allerede løbet løbsk. Kun det internationale samfund kan gribe ind og mægle i konflikten:

– Kirken, som ofte mægler i interne konflikter i Bolivia, har på ingen måde tilstrækkelig indflydelse til at løse en konflikt af denne kaliber. USA er ude af billedet efter ambassadøren er blevet smidt hjem, og Brasiliens og Argentinas ledere, som før har mæglet i interne konflikter i Bolivia, er for »røde« for Bolivias opposition, forklarer hun.

Ifølge Rie Hulsman er det kun EU, som har tilstrækkelig indflydelse og magt til effektivt at få parterne til forhandlingsbordet og stoppe volden.