Bolivias indianere marcherer atter

Den 16. september begynder landets fattige bønder og indianere den lange march fra Bolivias tropiske lavland til hovedstaden i Andesbjergene – en march på næsten 1.000 kilometer.

Det bekræfter Adolfo Chavéz, præsident for den indianske federation CIDOB – La Confederación de Pueblos Indígenas de Bolivia, som repræsenterer Bolivias 34 indianske folk fra den bolivianske del af Amazonas.

– Vi vil sikre, at den nye grundlov bliver sat til folkeafstemning, som regeringen har lovet, forklarer Adolfo Chávez.

De indianske familier vil allerede torsdag den 11. september forlade deres landsbyer i junglen og bevæge sig mod regionshovedstaden Santa Cruz, for at slutte sig til hovedmarchen den 16. september.

Også den indianske organisation CONAMAQ (Consejo Nacional de Ayllus y Markas del Qullasuyu) der repræsenterer Bolivias højlandsindianere, har meldt ud, at de vil mobilisere højlandsfolket til en fælles march for en ny grundlov.

Bolivias indianere vil marchere mod hovedstaden La Paz for at sikre en folkeafstemning om en ny forfatning, der tilgodeser den indfødte befolkning.

Marcherer for en ny grundlov

Efter pres fra sociale og etniske grupper har regeringen sat den nye grundlov til folkeafstemning den 7. december i år, men den nationale domstol har i mellemtiden erklæret udskrivningen for grundlovstridig.

Ifølge den nuværende konstitution er det nemlig ikke muligt at udskrive mere end én folkeafstemning per år. Bolivia har for nylig afholdt en folkeafstemning om præsident Evo Morales’ fortsatte lederskab. Parlamentet skal derfor afgøre, om regeringen kan udskrive endnu en folkeafstemning inden årets udgang.

Især landets indianske organisationer frygter, at der ikke vil blive en folkeafstemning om landets nye grundlov.

Regeringen sidder på knap 54 procent af pladserne i parlamentet, og har derved ikke opbakning fra det kvalificerede flertal, som er nødvendig for at udskrive ekstraordinært valg.

De marcherende vil efter planen ankomme til hovedstaden den 23. september, hvor de vil samles foran parlamentet for at lægge pres på oppositionspolitikerne.

Indianske folk kræver deres ret som folk

Formulering af en ny grundlov for det politisk splittede og socialt ulige Andes-land har, siden dannelsen af Bolivias indianske bevægelse tilbage i 1980’erne, været et afgørende politisk mål for bevægelsen:

– Det er en historisk sejr for Bolivia, for landets fattige, for vore indianske brødre og søstre, hvis det lykkes at få ændret forfatningsgrundlaget – det er det, vi har kæmpet for så længe, forklarer Juan Balbin, politisk ansvarlig for den indianske bevægelse CONAMAQ.

I 2004 dannede Bolivias to største indianske organisationer, der sammen repræsenterer landets 36 indianske folk en national kommission med det erklærede mål at overbevise staten om nødvendigheden af at etablere en grundlovgivende forsamling.

Efter pres fra landets indianske organisationer og med Evo Morales tiltrædelse som præsident blev der i 2006 nedsat en grundlovgivende forsamling, der bestod af repræsentanter fra landets forskellige sociale og etniske gruppe og politiske partier.

Forsamlingen vedtog i 2007 den nye forfatning uden oppositionens tilstedeværelse. Den valgte i protest at boykotte afstemningen.
I snart 30 år har den uafhængige danske udviklingsorganisation IBIS, som eneste internationale NGO støttet den indianske bevægelse i udviklingen af organisationer og formuleringen af krav om en ny grundlov. IBIS har især bakket op om landets indianske befolkninger i deres formuleringer af krav om territorialt selvstyre:

– Lykkes det for landets sociale og etniske grupper at ændre den nuværende forfatningsgrundlov, vil det for altid ændre forholdene i et land, som har tradition for at diskriminere og ekskludere størstedelen af dets borgere, fortæller Freddy Cayo, rådgiver for IBIS i Bolivia.