Annonce

5. september 2008 - 18:22

Rødt kort til EU’s terrorliste

EF-domstolens højeste instans har givet EU’s terrorlister et rødt kort. Det er tredje gang, at Unionens terrorlister bliver dømt i strid med fundamentale menneskerettigheder af EF-domstolen.

Sagen drejer sig om den saudiarabiske forretningsmand Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Fond, som er oprettet i Sverige.

Både den saudiarabiske forretningsmand og fonden blev i 2001 sat på FN’s liste over organisationer og personer, der mistænkes for terrorisme eller for at støtte terrorisme. Lige siden har EU og EU-landenes regeringer indefrosset forretningsmandens og fondens økonomiske midler.

Det er et brud på mandens og fondens fundamentale rettigheder, mener domstolen, idet de ikke har fået at vide, hvorfor midlerne blev beslaglagt. Det er også en krænkelse af rettighederne, når EU ikke har givet de terrormistænkte mulighed for at forsvare sig eller fået effektiv juridisk beskyttelse.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce