Bolivia: Forfatning sendes til folkeafstemning

Det var en sejrsikker præsident, som den 28. august fra præsidentpaladsets forhal offentliggjorde, at landets nye grundlov skal til folkeafstemning. Flankeret af indianske ledere og repræsentanter fra landets sociale sektorer overbragte præsidenten den historiske nyhed til den talrigt fremmødte presse.

For første gang i Bolivias historie, får befolkningen lov til at stemme for eller imod et nyt forfatningsgrundlag. Tidligere grundlove er blevet vedtaget med to tredjedels flertal i folketinget.

Oppositionen har da også krævet, at den nye forfatning skal afgøres i parlamentet, hvor regeringen sidder på knap 54 procent af pladserne, og derved ikke har opbakning fra det kvalificerede flertal, som er nødvendig for at vedtage et nyt forfatningsgrundlag.

I stedet har landets leder valgt at udnytte sin folkelige opbakning til en vedtagelse af den nye forfatning. Tidligere i august vandt Morales en historisk sejr med hele 67 procent af stemmerne ved folkeafstemningen om hans fortsatte lederskab.

Evo Morales udskrev folkeafstemningen om ny forfatning fra præsidentpaladset i La Paz, Bolivia den 28. august. Foto: Toke Nyborg/Ibis.

Regeringsmodstanderne er ikke tilfredse med indholdet af den nye forfatning og kalder den kommende folkeafstemning for udemokratisk og ulovlig.

Imens bakker landets politiske, sociale og indianske organisationer op om Morales og folkeafstemningen om den nye grundlov, som har skabt fornyet håb om et bedre og mere retfærdig liv for millioner af marginaliserede i Sydamerikas fattigste land.

Bolivias nye grundlov blev i december 2007 vedtaget med to tredjedels flertal i den grundlovgivende forsamling, uden oppositionens tilstedeværelse, som i protest havde valgt at boykotte afstemningen.

Retfærdig jordfordeling

Samme dag, som der skal stemmes om den nye grundlov, har regeringen vedtaget, at befolkningen skal afgøre om enkeltpersoner i fremtiden højest må eje 5.000 eller 10.000 hektarer uopdyrket jord.

Denne beslutning har ført til yderlige protester fra Bolivias godsejere, som besidder størstedelen af Bolivias landbrugsjord. Afstemningen om jordbesiddelser betyder, at mange tusinde hektarer skal omfordeles blandt fortrinsvis jordløse bønder og indianske folk, som fortsat gør krav på territorium.

Opposition truer med sabotage

Oppositionen, der navnlig bakkes op af landets økonomiske elite, opfatter Evo Morales socialistiske reformprogram – og især den nye grundlov - som en trussel mod deres økonomiske position og privilegier.

Guvernørerne fra Bolivias lavlandsregioner, der er i opposition til den centrale regering, har efter et fælles møde meldt ud, at de vil sabotere folkeafstemningerne i deres regioner.

Evo Morales understreger, at den nye forfatning tager hensyn til regionalt selvstyre, og han har sagt, at regeringen er villig til at drøfte et foreløbigt udkast til en ny lov om selvstyre med oppositionen i lavlandet.

Fire lavlandsregioner har siden maj 2008 erklæret sig for selvstændige og efterladt Bolivia på randen af en forfatningsmæssig krise.