Annonce

29. august 2008 - 13:11

Uddannelsesaktion: 00 på grund af udseende

»Du får 00 fordi ....« stod der på løbesedler, som fodgængere fik stukket i hånden på Nytorv i Aalborg om eftermiddagen torsdag den 28. august. To censorer ved et eksamensbord uddelte samtidig karakterer ud fra det umiddelbare, subjektive indtryk. Karakteren, fulgte den nye karakterskale fra minus 2 til 12, blev offentliggjort på store hvide eksamensskilte.

Happeningen var en protest mod stigende klassestørrelser på danske uddannelsessteder. Og eksamensvurderingen fungerede som et godt blikfang for at få forbipasserende i tale, fortæller Niels Ørbæk Christensen fra Rød Ungdom i Aalborg, der stod bag aktionen.

JPEG - 73.2 kb
Der blev uddelt flest lave karakterer til forbipasserende på Nytorv i Aalborg. Det gav det sjoveste blikfang for fodgængerne, fortæller Niels Ørbak Christensen. Foto: Rød Ungdom.

Evalueringer baseret på fordomme

– Vi har baseret aktionen på den virkelighed, der er ude i klasserne, hvor elevantallet per lærer er eksploderet over de seneste år. Der er efterhånden blevet sådan, at lærerne er nødt til at give løbende evaluering af eleverne baseret på fordomme og enkeltstående præstationer. Vi tror på et uddannelsessystem helt uden karakterer, bevares, men den her udvikling må stoppes her og nu, siger Mille Simonsen fra Rød Ungdom, der stod bag aktionen, i en pressemeddelelse.

– Problemet er jo også, at lokalerne er bygget til færre elever, og det kan sandelig mærkes. Regeringen er aldrig bange for at snakke om dens visioner for uddannelsesområdet, men der mangler i høj grad handling, og ikke mindst penge, bag ordene, siger hun.

JPEG - 50 kb
Rød Ungdoms eksamenshappening på Nytorv varede en time og forløb fredeligt. Foto: Rød Ungdom
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce