Harald Børsting er klar til at »handle« med regeringen om dagpengesystemet. Men det kan godt være, at det ikke ender med håndslag i sidste ende, understreger LO-formanden efter gårsdagens trepartsmøde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her blev de præsenteret for Arbejdsmarkedskommissionens forslag til at sikre et betragteligt større udbud af arbejdskraft her og nu.
Kommissionen foreslår blandt andet afkortning af dagpengeperioden og en hurtig iværksættelse af efterløns- og pensionsreformerne, med deres senere tilbagetrækningsalder. Reformerne skal ellers først træde i kraft i henholdsvis 2019 og 2024.
– Vi vil ikke på forhånd afvise, at vi kan »handle« med dagpengeperioden, hvis satserne bliver hævet. Men det er et område, vi skal være meget forsigtige med. Hvis det bliver opfattet som en forringelse, vil folk i stedet begynde at kræve længere opsigelsesvarsler og mere tryghed i ansættelsen. Og så er vi på vej til at ødelægge den gode flexicurity-model, siger Harald Børsting.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96