Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
27. august 2008 - 17:58

Nekrolog: Stafetten er givet videre

Erik er død. Han døde af kræft den 23. august.

Erik blev født på Christianshavn og var ud af arbejderfamilie. Faderen var rigger på Holmen, mens moderen var rengøringskone og tog sig af hjem og børn.

Det lå i kortene at Erik skulle blive politisk aktiv, og han blev medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU, og siden af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, i modsætning til sin far, som var socialdemokrat.

Eriks liv som politisk aktivist begyndte i DKU, men det var ikke her han kom til at sætte størst aftryk. Hans eftermæle er de danske Vietnamkomiteer, Forlaget Demos og siden hen Foreningen Demos.

I 1964 blev Erik medstifter af og aktiv i Amager Vietnamkomité og var med til at stifte giro 1616. Giro 1616 indsamlede betingelsesløst penge til det vietnamesiske folk, hvilket fik myndighederne til at forbyde indsamlingen.

Flertallet af komitéen, inklusiv Erik, valgte at ignorere forbuddet og fortsætte indsamlingen uanfægtet, hvorefter alle blev arresteret.

JPEG - 60.1 kb
Erik Jensen, 3. september 1937 - 23. august 2008. Foto: Brian Berg/Monsun.

Den røde tråd i Eriks antiimperialistiske arbejde blev princippet om at et undertrykt folk altid har ret, og Che Guevaras parole om at skabe »et, to, mange Vietnam’er«.

Da de Storkøbenhavnske Vietnamkomitéer i 1968 besluttede, at solidariteten med det vietnamesiske folk skulle ske på et antiimperialistisk grundlag, blev Erik sammen med flere andre partimedlemmer i komiteerne ekskluderet af DKP.

I 1968 oprettede Erik De Danske Vietnamkomitéers, DDV, forskergrupper efter politiets nedslagtning af demonstranter foran USAs ambassade den 27. april 1968.

Erik leverede dokumentation til retssagen, der blev ført af Carl Madsen, og det var på baggrund af Eriks oplysninger, at sagen blev vundet for de anklagede demonstranter.

Forskergrupperne blev senere til Dokumentationsgruppen, der for alvor blev kendt for afsløringen af firmaet Høyers leverancer af militært udstyr til USAs krigsførelse i Vietnam.

Samme år dannede Erik sammen med en anden historiestuderende Forlaget Demos. Forlaget Demos og DDVs Dokumentationsgruppe blev en fast leverandør til Demos’ udgivelser. For blot at nævne nogle få – Rustningsindustri og krigsforskning i Danmark; Under Dække om samspillet mellem efterretningstjenesterne og højrefløjen og Efterretningstjeneste på udflugt om PETs forsøg på at hverve en dansk trotskist til at infiltrere sine egne.

I 1969 udgav DDV’s blad Vietnam Solidaritet og Politisk Revy »Kejsergade-afsløringerne« af Danmarks rolle i USAs verdensomspændende overvågningssystem. Bladene er sidenhen blevet kendt som »de forbudte numre«.

Justitsministeriet svarede omgående med at beslaglægge begge blade. Hele Politisk Revys oplag blev beslaglagt på trykkeriet - men ikke et eneste eksemplar af Vietnam Solidaritets forbudte nummer faldt i hænderne på politiet.

Vietnameserne sejrede i april 75, og DDV opløste sig selv. Dokumentationsgruppen tog nu navneforandring til Demos Dokumentationsgruppe.

Erik og mange andre aktivister var enige i, at de politiske erfaringer fra DDV og Forlaget Demos skulle videreføres, og derfor blev Foreningen Demos stiftet i 1979. Grundstammen var ikke overraskende Dokumentationsgruppen.

Den antiimperialistiske kamp forblev en af Eriks mærkesager. Han og Foreningen Demos gav deres aktive støtte til chilenerne efter kuppet i 1973. Palæstinensiske flygtninge fandt støtte og opbakning i deres kamp for et frit Palæstina, og da ANC i Sydafrika i 1980’erne havde brug for international støtte i kampen mod apartheid-styret, var solidariteten en selvfølge.

Senest viste Demos sin praktiske solidaritet ved at opkøbe firmaet Fighters+Lovers danske afdeling for én krone og derved markere, at antiimperialistiske befrielsesbevægelser ikke kan sidestilles med terrorisme og dermed kriminaliseres.

Demos Dokumentationsgruppe blev den første i landet, som aktivt gik til kamp mod højredrejningen. Det skete allerede i begyndelsen af 1970’erne.

I 1980’erne begyndte de første racistiske, fremmedfjendske og nazistiske grupperinger for alvor at gro frem. I starten af 1990erne var nazistiske grupper fra især Sverige og Tyskland meget aktive i Danmark.

Da tyske nynazister i 1993 forsøgte at etablere sig i Sønderjylland, var Erik blandt de aktive i opbygningen af den antifascistiske, lokalt forankrede modstand, som formåede at jage nazisterne ud.

At nynazister aldrig fik fodfæste i Danmark, som det ses i Sverige og Tyskland, må tilskrives den folkelige modstand som blev skabt her, og som Erik var en stor del af.

Det var også i denne periode, at Erik påbegyndte dannelsen og styrkelsen af det internationale antifascistiske netværk, som findes den dag i dag.

I disse dage for 20 år siden blev første nummer af tidsskriftet Demos Nyhedsbrev udgivet. Den specialviden, som Demos lå inde med, skulle ud til en større kreds, og en af hovedskribenterne i Nyhedsbrevet var Erik.

Dokumentationsarbejdet blev et værktøj, som Erik systematisk brugte i kampen mod racister og fascister, og som skulle vise sig at være særdeles virksomt.

Erik gjorde en dyd ud af at afsløringerne skulle være veldokumenterede, og han lod intet passere, uden at der var dækning for det. Han var meget grundig, når han arbejdede og ofte har vigtige detaljer skullet ind, når deadlines var ved at være overskredet.

Eriks antifascistiske arbejde har uden tvivl dannet skole for nye generationer af antiracister og antifascister, som er blevet inspireret og motiveret af Eriks utrættelige søgen efter at afsløre og bekæmpe den ekstreme højrefløjs aktiviteter.

Det er ikke uden grund at Erik i løbet af de sidste 20 år formåede at opbygge en tillid i vide kredse af journalister, som har benyttet ham flittigt, når der skulle indhentes informationer om den ekstreme højrefløj.

Erik var altid villig til at stille op i offentligheden og dele ud af sin store viden. Han nægtede at krybe i skjul, og det på trods af, at han ofte blev truet korporligt af rabiate højrekræfter.

Erik var Demos’ ansigt udadtil. Netværkspleje spillede en stor rolle i Eriks politiske virke. Han kunne om nogen rumme og samle forskellige generationer, forskellige politiske grupperinger, forskellige personligheder, og han glemte aldrig fagbevægelsen som vigtig allieret og samarbejdspartner.

Senest støttede Erik helhjertet de unges kamp for bevarelse af Ungdomshuset.

Erik var fordomsfri, åben, lydhør og nytænkende. Han stillede store krav til sine omgivelser, men samme krav stillede han også til sig selv. Han skånede ikke sig selv.

Erik efterlader et stort tomrum. Den antiracistiske, antifascistiske og antiimperialistiske bevægelse har mistet et stort menneske og politisk talent, som favnede bredt og var et stort aktiv i kampen mod enhver form for undertrykkelse og diskrimination.

Erik er død, men stafetten for den fortsatte kamp er givet videre.

Petter Sommerfelt, Anne Jessen og Anneli Bang har skrevet nekrologen på vegne af Demos

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce