Bolivia: Volden tilspidses efter historisk valg

[La Paz, mandag den 18. august] Den nationale valgdomstol (Corte Nacional Electoral), der er ansvarlig for stemmeoptællingen, har den sidste uge arbejdet på højtryk for at indsamle stemmesedler fra de knap 22.000 valgsteder, rundt om i det enorme sydamerikanske land.

Fra de fjerneste afkroge af Bolivias tropiske Amazonas, til de højest beliggende landsbyer i de kolde Andesbjerge, er knap fire millioner stemmer blevet indsamlet og bragt til de officielle optællingssteder.

Prognoser har hele ugen igennem lovet en solid sejr til Bolivias leder, men det er nu en kendsgerning, at landets socialistiske præsident har vundet en historisk valgsejr uden fortilfælde i landets demokratiske historie.

Med 67,41 procent af stemmerne har Bolivias befolkning sagt ja til Morales og hans demokratiske revolution. Det er 13,71 % flere stemmer end ved jordskredsvalget i 2005, hvor Morales kom til magten, som landets første indianske præsident.

Især den indianske del af befolkningen har støttet op om Morales. Det er sket i forventningen om, at han med sine reformplaner kan bekæmpe uligheden i Sydamerikas fattigste land, hvor flertallet af den indianske befolkning fortsat lever i fattigdom.

Folkefest foran præsidentpaladset på Plaza Murillo, La Paz, søndag den 10. august 2008. Foto: Toke Nyborg/Ibis.

Morales bryder oppositionens magtmonopol

I de fire højlandsregioner, hvor flertallet af Bolivias aymara- og quechua-indianere er bosiddende, har Morales fået i gennemsnit 80,51 procent af stemmerne.

Også i to af Bolivias lavlandsregioner (Pando og Chuquisaca), hvis lokale ledere er kritiske modstandere af den indianske præsident og hans socialistiske reformplaner, har befolkningerne sagt ja til Morales med henholdsvis 53,88 og 52,50 procent af stemmerne.

Det betyder, at det er lykkedes for regeringen at bryde med oppositionens magtmonopol i det rige lavland.

I de resterende tre regeringskritiske lavlandsregioner, Santa Cruz, Beni og Tarija, har befolkningerne stemt imod Evo Morales.

På trods af den historiske valgsejr er oppositionen fortsat stærk – ikke mindst økonomisk - og den voldelige konflikt mellem regering og opposition spidser til.

Civilt diktatur

Kun en uge efter valget står den fremmeste oppositionsleder, Ruben Costas, anklaget som ansvarlig for den voldsbølge, der især har skyllet henover Santa Cruz-regionen, hvor han sidder som guvernør.

Den eskalerende vold i Bolivia er hovedsageligt udført af medlemmer, af den civile borger-komite (Comité Cívico) og Ungdoms-unionen (Unión Juvenil Cruceñista), der finansieres af præfekturet i Santa Cruz.

Lufthavne, offentlige institutioner og regionale domstole er blevet besat og regeringstilhængere, ministre og udenlandske journalister overfaldet og truet på livet.

Imens har menneskerettighedsorganisationer været udsat for angreb med molotovcocktails og landets præsident er blevet frarådet at besøge de rebelske lavlandsregioner.

Den bolivianske organisation for Beskyttelse af Menneskerettigheder betegner Ungdoms-unionen som en fascistisk paramilitær organisation uden respekt for basale menneskerettigheder. Organisations talsmand gjorde det klart i en pressemeddelelse at »disse xenofobiske og racistiske handlinger ikke kane tolereres«, og kræver at de ansvarlige bliver sat for en domstol.

Regeringen kalder volden for et civilt diktatur og sammenligner overgrebene med García Mesas diktatur i begyndelsen af 80´erne:

»Vi anerkender regionalt selvstyre, men vi kan ikke tillade at kravet om autonomi bliver en undskyldning for vold, konfrontation og modstand mod landets vigtigste institutioner«, har den fremtrædende regeringsminister Alfredo Rada bekendtgjort.

Regeringen nægter fortsat at sætter militært ind, selvom de paramilitære grupper i weekenden forsøgte at besætte politiets regionale kommandocentral i Santa Cruz.

Men fra tirsdag den 19. august har valgets tabere opfordret til arbejdsnedlæggelse i de fire lavlandsregioner, hvor oppositionen fortsat står stærkt.

Ét forenet Bolivia

Bolivias præsident har siden valgfesten søndag den 10. august valgt en kompromissøgende diskurs. Han opfordrer til forlig og dialog mellem regering og opposition, og han har givet en håndsrækning til oppositionslederne ved at love at anerkende regionalt selvstyre i den nye grundlov.

Allerede under folkefesten bekendtgjorde Morales fra præsidentpaladsets balkon, at regeringen vil forsøge at »skabe ét samlet Bolivia ved at forene ønsket om en ny grundlov med kravene om regionalt selvstyre«.

Fire ud af landets ni regioner har siden maj erklæret sig for selvstændige og efterladt Bolivia på randen af en forfatningsmæssig krise. Hverken regeringen eller den nationale domstol har anerkendt resultatet af afstemningerne, som de har kaldt for grundlovsstridige.

Men oven på valgsejren lyder der nye toner fra præsidentpaladset, som vil løse den politiske konflikt ved at acceptere regionalt selvstyre. Dette er et vidtgående løfte, som i realiteten vil betyde en omstrukturering af den bolivianske stat.

Men præsidenten har også gjort det klart, at han vil arbejde på at skabe flertal for at sætte en ny grundlov, der er blevet modarbejdet indædt af oppositionen, til folkeafstemning.

Politisk skyttegravskrig

Morales har indkaldt oppositionen til møde for at finde en løsning på den konflikt, Bolivia står overfor - men indtil videre uden resultat.

Oppositionen nægter at anerkende en ny grundlov og advarer regeringen imod, at sætte udkastet til ny forfatning til folkeafstemning:

– Den nye konstitution er lovstridig og racistisk og regeringen vil ende i en politisk blindgyde, hvis den forsøger at få den godkendt, har guvernøren for regionen Santa Cruz, Ruben Costas, sagt.

Han kaldte desuden regeringen for »totalitær«, »uduelig« og en »hindring for udviklingen«.

Ruben Costas har proklameret at tiden nu er inde til at effektuere regionen Santa Cruz selvstændighed, som han mener, skal lovliggøres i den nuværende grundlov:

– I den nærmest fremtid vil der blive indkaldt til lokal afstemning om et uafhængigt selvstyre-politi, en uafhængig selvstyre-domstol og et uafhængigt selvstyre-råd, har han bekendgjort.

En sådan afstemning er i strid med den nationale lovgivning og truer med at kaste Bolivia ud i en forfatningsmæssig krise.

Oppositionen fortsætter derved sin konfrontatoriske linje.

Alligevel håber Bolivias leder og hans mange tilhængere at den markante valgsejr vil betyde en realisering af regeringens omfattende reformplaner, hvor grundlovsprojektet udgør en af hjørnestenene.

Indianske rettigheder

Juan Balbin, der er politisk ansvarlig for den indianske bevægelse CONAMAQ (Consejo Nacional de Ayllus y Marcas del Qullasuyu) er glad for Morales valgsejr, men også bekymret for Bolivias fortsatte politiske polarisering.

I årevis har den indianske bevægelse stillet krav en ny grundlov, og Juan Balbin understreger, at den indianske bevægelse fortsat vil kæmpe for et nyt og mere solidarisk Bolivia. Han er klar over, at det bliver svært for regeringen at gennemføre en folkeafstemning om den nye forfatning – i hvert fald i dens nyværende form:

– Vi vil gøre vores for at mobilisere vore brødre og søstre, men den ekstreme højrefløj er ikke interesseret i et nyt, samlet og solidarisk Bolivia. De vil beskytte deres økonomiske og politiske interesser, og som den politiske situation ser ud nu, er Morales nødt til at forhandle med oppositionen, forklarer Juan Balbin.

Han frygter at Bolivia vil ende med en udvandet udgave af den forfatning, som den grundlovsgivende forsamling vedtog i 2007.

Også Adolfo Chávez, præsident for den indianske federation, CIDOB, der repræsentere 34 indianske folk, advarede Ruben Costas om at de »indianske folks tolerance er ved at være brugt op«.

Den indianske bevægelse i Bolivia kæmper for et nyt forfatningsgrundlag, der anerkender oprindelige folks rettigheder og territorialt selvstyre, indlemmer indianske traditioner i den politiske og retslige praksis og sikrer en retfærdig fordeling af landets ressourcer.