Annonce

18. august 2008 - 15:45

SF: København går i krig med regeringen

Ignoreringen af regeringens anlægsloft er ifølge SFs børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus KjeldgaardBo Asmus Kjeldgaard et resultat af en aftale mellem Socialdemokrater, radikale og SF – og et brud med regeringens loft på de kommunale udgifter.

– Vi kan ikke acceptere, at københavnderne konstant får forringet serviceniveauet, og derfor vælger et flertal bestående af SF, de radikale og Socialdemokraterne at fastholde vores planlagte anlægsinvesteringer på i alt 3,9 milliarder kroner til næste år, siger Bo Asmus Kjeldgaard til Berlingske Tidende.

Socialdemokratisk dementi

Udmeldingen bliver dog dementeret af Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen.

– Der er ikke taget nogle beslutninger endnu, og jeg vil godt påpege, at det er uklogt af SF at udmelde, at vi vil bryde vores aftale med regeringen, får budgettet er forhandlet på plads, siger Anne Valg, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentantionen til politiken.dk.

JPEG - 50.9 kb
Københavns Kommune vil ifølge Bo Asmus Kjeldgaard bryde med regeringens loft over de kommunale anlægsudgifter. Det benægtes dog af Socialdemokraterne i Borgerrepræsentantionen. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Hun henviser til, at budgetforhandlingerne i kommunen først indledes den 4. september.

Rammerne et problem

Anne Vang er dog enig i kritikken af, at økonomiske rammer regeringen har lagt ned over kommunerne.

– Det er fuldstændig vanvittigt, at rereringen lægger rammer ned over kommunernes økonomi, som hindrer os i at bygge skoler og daginstitutioner, som vi faktisk har råd til at bygge, siger hun.

Regeringen har lagt en ramme på 15 milliarder på anlægsarbejder for alle kommunerne, hvilket skulle give 1,5 million kroner til København. Anne Vang siger, at Københavns Kommune gerne må bruge 2,4 milliarder kroner.

Hun afviser dog ikke, at rammerne kan blive et problem.

– Det er klart, at det må vi se, hvad vi kan gøre ved, siger hun.

Brud er Enhedslistepolitik

Udmeldingen fra SF om bruddet med regeringsrammerne var ellers blevet modtaget med begejstring fra Enhedslisten i København.

– Det eneste ansvarlige overfor københavnerne er at bryde med regeringen. Det har været Enhedslisten holdning i flere år. Jeg er glad for, at flertalspartierne ser ud til at være kommet til fornuft. Vi er valgt af københavnerne, til at varetage deres interesser. Ikke til at føre Lars Løkkes finanspolitik, siger Mikkel Warming i en pressemeddelelse.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce