Nekrolog: Stemmen fra Gulag er død ud

Sit gennembrud som forfatter fik Solsjenitsyn under Krustjovs kortvarige tøbrud, da han publicerede novellen »En dag i Ivan Denisovitj liv«.

Novellen var simpelthen en beskrivelse af en dag i en lejrfanges liv – ikke nogen specielt forfærdelig dag – men en almindelig, grå, beskidt og ussel dag, hvor hvert enkelt lille skridt for at overleve blev beskrevet nøgternt og realistisk. Novellen skrev Solsjenitsyn på baggrund af egne erfaringer.

Han kæmpede i 2. verdenskrig som sovjetisk officer og blev dekoreret to gange. Men i stedet for at vende hjem til en heltemodtagelse og et civilt liv, blev han sendt i fangelejr, da han skrev et kritisk brev til en ven om hvordan krigen blevet ledet (af Stalin).

Han sad fanget frem til 1953 og kom ud som fjende af det regime, der så uretfærdigt havde spærret ham inde, og som skarpt defineret antikommunist.

»Stemmen fra Gulag«, menneskerettighedsforkæmper og Nobelprismodtager Aleksander Isaevitj Soltsjenitsyn, blev 89 år.

Novellen »En dag i Ivan Denisovitj liv« udkom i Rusland i 1962, men da tøbruddet snart efter var ovre, kunne den ikke længere fås lovligt i fædrelandet, og der udkom ikke yderligere bøger af Solsjenitsyn i Sovjetunionen.

Solsjenitsyn blev sammen med Sakharov leder af Sovjetunionens dissidentbevægelse. Snart var Sakharov sendt i eksil til den lukkede by Gorkij (nu Nishnij Novgorod), mens Soltsjenitsyn blev tvunget til at forlade Sovjetunionen i 1974. Han blev smidt ud af Sovjetunionen og frataget sit statsborgerskab, hvorefter han slog sig ned i Vermont i USA.

Han skrev talrige romaner heriblandt »I den første kreds« og »Kræftafdelingen«. Han skrev også »Gulag Øhavet«, der egentlig ikke er en roman, men dokumentarisk historie om fangelejrene.

I 1990 ved Sovjetunionens opløsning, fik Solsjenitsyn russisk statsborgerskab, og i 1994 vendte Solsjenitsyn hjem til Rusland.

Han rejste ind i Rusland fra Vladivostok og i de kommende år rejste den allerede 76 årige Solsjenitsyn rundt i hele Rusland, deltog i hundredvis af møder med den russiske befolkning og genså det land, fra hvilket han længe havde været forhindret i at bo.

Han skrev den stærkt pessimistiske bog »Rusland foran sammenbruddet«, en samfundsmæssig analyse af stor interesse. Han skrev også et tobindsværk om russisk-jødiske relationer, der af mange blev anset som antisemitisk.

Soltsjenitsyn formulerede en russisk nationalisme, baseret på den ortodokse kirke og en tro på »russiske værdier«. Disse ideer fik en vis indflydelse, især på den russiske højrefløj, men han var grundlæggende ikke politiker og fik snarere moralsk end politisk indflydelse.

Hans stærke samfundskritik, hans vilje til at nå indtil kernen gennem kritisk analyse, hans kontroversielle synspunkter og hans utrolige overlevelsesevne vil markere ham som en af Ruslands største personligheder i det tyvende århundrede.

Mikael Hertoft er cand. mag i russisk og Øststatskundskab