Annonce

30. juli 2008 - 16:13

Ecuador tæt på ny grundlov

Søndag den 28. september i år skal Ecuadors befolkning stemme ja eller nej til en ny grundlov. Det er det sidste skridt i en proces, som har varet siden 2007, da den venstreorienterede præsident Rafael Correa opløste parlamentet og udskrev valg til en grundlovgivende forsamling. Forsamlingen har samtidig fungeret, som midlertidigt parlament.

I sidste uge stemte den folkevalgte forsamling, med 94 stemmer mod 32, for den nye grundlovstekst. Resten er nu op til de stemmeberettigede blandt Ecuadors tolv millioner indbyggere.

Præsident Correa og hans Alianza Pa’s skal bruge over 50 procent af stemmerne før den nye grundlov kan træde i kraft.

En Cedatos/Gallup-undersøgelse har vist, at hvis der var valg i juni, så ville 37 procent af ecuadorianerne stemme for. Men analytikere peger på, at Correas karisma og hans rolle som outsideren, der kæmper mod en konservativ elite, vil give ham nok stemmer til at få den nye grundlov gennemført, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dertil kommer, at regeringens investeringer i de offentlige systemer vil være populære. Desuden har oppositionen ikke vist sig alt for stærk.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce