Når 52.000 studerende i dag får at vide, om de er optaget på deres ønskeuddannelse, er det stadigt færre, der drømmer om at blive folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske.
Kun et par enkelte seminarier og sygeplejerskeskoler i de store byer kan melde om alt udsolgt. Ellers er der ledige pladser på professionshøjskolerne, hvor de nævnte uddannelser hører til, over hele landet. Det fremgår af tallene for optag på landets videregående uddannelser, som bliver offentliggjort i dag.
– Ansøgerne er måske blevet skræmt af de overdrevne påstande om dårlige løn- og arbejdsvilkår under forårets overenskomstforhandlinger, lyder forklaringen fra undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Mens ni procent færre er optaget på læreruddannelsen, skal 22 procent færre læse til pædagog og 18 procent færre til sygeplejerske.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96