Annonce

10. juni 2008 - 10:51

Reform øger udlicitering

Strukturreformens sammenlægning af landets kommuner har sat fart på privatiseringen af velfærden.

Fra 2006 til 2007 steg mængden af udliciterede opgaver fra 20,1 procent af opgaverne til 21,5 procent. I 2007 blev der i alt udliciteret opgaver for 37,2 milliarder kroner, viser nye tal fra Dansk Industri.

Dermed ser det ud til, at regeringens mål om at udlicitere 25 procent af alle opgaver inden 2010 er kommet inden for realistisk rækkevidde. Det vækker glæde hos Kommunernes Landsforening (KL).

– Det er tilfredsstillende, at udliciteringen nu er kommet op i det tempo, vi har ønsket os, fastslår formand for KL, Erik Fabrin (V).

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, mener, at Strukturreformens kommunesammenlægning har banet vejen for den øgede hastighed på udliciteringstoget.

– Jo større kommune, jo bedre udliciteringsgrundlag. Der er ingen tvivl om, at et af resultaterne af strukturreformen er, at de små kommuners udliciteringsgrundlag er blevet bedre, siger han.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce