Forsker: Danmark er et ligestillingspolitisk u-land

– Danmark er gået helt i stå, hvad angår ligestilling. Det er som om, vi rammer en mur, og det er ret usædvanligt, for i alle andre lande end Danmark og Holland sker der i disse år store fremskridt.

Ligestillingsforsker Drude Dahlerup langer hårdt ud efter stilstanden i den danske ligestillingskamp. Det sker i en artikel i Ugebrevet A4, hvori hun kalder den gængse opfattelse i dagens Danmark af, at ligestilling for længst er opnået, »et skønmaleri og udtryk for nationale fortrængninger«.

Antifeminismen står stærkt i Danmark, mener ligestillingsforsker Drude Dahlerup, der kalder Danmark et ligestillingspolitisk u-land. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Søndag den 20. april er det 100 år siden, at kvinderne i Danmark opnåede kommunal valgret, og selvom der selvfølgelig er sket noget i forhold til kvindernes repræsentation i dansk politik siden da, er Danmark gået helt i stå i forhold til de øvrige lande omkring os, påpeger Dahlerup, der er professor på Stockholm Universitet.

Mens der i Danmark således er 37 procent kvinder i Folketinget, er antallet i Sverige 10 procent højere. Ser man på repræsentationen i kommunerne, står det endnu værre til. Her er der valgt 27 procent kvinder i Danmark, mens svenskerne har valgt 45 procent kvinder ind.

Danske politikere skal vågne op
Men selvom Venstres ligestillingsordfører Ellen Thrane Nørby ærgrer sig over det lave antal kvinder, vil hverken hun eller regeringen som helhed indføre kønskvotering, fremgår det af A4’s artikel. Det er ellers tilfældet i cirka halvdelen af verdens lande under en eller anden form, og ifølge Drude Dahlerup burde Danmark følge trop:

– De danske politikere må vågne op og lade sig inspirere af andre lande, der ikke anser kvotering for kontroversielt. Kønskvotering er trendy næsten over alt i verden, men i Danmark har man kun gjort halvhjertede forsøg, som man så dropper igen i selvindbildningen af, at det går fantastisk med ligestillingen, siger Drude Dahlerup til A4.

Som argument for den politiske kønskvotering peger på Dahlerup på, at det ikke er vælgerne, der bestemmer hvem der bliver valgt, men derimod partierne, som beslutter, hvem der stilles op og hvilken placering de får på stemmesedlen.

Og med udgangspunkt i sin egen nyeste forskning om kvinder i politik, peger hun på både de politiske partier, arbejdsgiverne og fagbevægelsen som de ansvarlige for, at Danmark er ved at udvikle sig til et ligestillingspolitisk u-land.

Den danske antifeminisme skal rystes
– Danmark har brug for en dobbeltstrategi – dels en stærk uafhængig kvindebevægelse, der presser på for øget ligestilling, men også at nogle kvinder internt i partierne, fagbevægelsen og erhvervslivet råber op, siger Drude Dahlerup, der mener, at der brug for at ryste det antifeministiske Danmark.

– Anti-feminismen er ganske stærk i Danmark, hvor det at erklære sig som feminist stadig opfattes lidt som, at man er en lesbisk mandehader. Det påvirker de unge kvinder, og det er ærgerligt, for der er brug for, at de gør oprør og ikke bare slanker sig og barberer ben, siger hun med henvisning til den helt modsatte tendens i Sverige, hvor mange studerende for eksempel er stolte over at kalde sig feminister.

Danskere: Indvandrerne er problemet
Og Drude Dahlerup står da også temmelig alene med sin opfattelse af situationen i Danmark, hvis man skal tro en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Ifølge den mener kun omkring 20 procent af danskerne, at det er et stort ligestillingsproblem, at der er for få kvinder i politik.

Derimod opfatter danskerne den manglende ligeløn og indvandrerkvindernes manglende ligestilling som de væsentligste problemer, når det gælder ligestilling.

Denne fokusering på indvandrerkvindernes ligestillingsproblemer kalder Drude Dahlerup »rystende og uhyggelig«:

– Pludselig er højresiden begyndt at sige, at ligestilling er en dansk værdi. Regeringen fastlåser folk i den opfattelse, at danskere har ligestilling, men det har indvandrerne ikke, siger hun, og understreger, at det efter hendes opfattelse ikke er tilfældigt, at ligestillingen gik i stå i midten af 1990’erne, hvor indvandrerdebatten blussede op.