Venstrefløjsleksikon på selvkritisk kurs

En artikel i Weekendavisen, »Anbefalet af Undervisningsministeriet«, rejste i midten af marts en voldsom kritik mod det venstreorienterede internetleksikon, Leksikon for det 21. århundrede - eller leksikon.org, som internetadressen lyder.

Artiklen kritiserede leksikonet for at legitimere terrorisme og politiske mord, være tendentiøst, uvidenskabeligt og forældet (det sidste ikke mindst i beskrivelsen af Sovjetunionen) – og trods venstreradikalt udgangspunkt at blive anbefalet af flere offentlige myndigheder.

Leksikon.org’s artikel om Rote Armee Fraktion har været besøgt af knap 40.000 brugere.

Chris Holmsted Larsen, der er medlem af opslagsværkets historieredaktion, afviser over for Modkraft.dk det ideologiske udgangspunkt for Weekendavisens kritik, som han kalder en »hyklerisk ide om videnskabelig eller historisk værdineutralitet«.

Men han medgiver gerne, at nogle opslag er kritisable, ensidige eller trænger til at blive opdateret på baggrund af nyere forskning.

– Udgangspunktet for kritikken i Weekendavisen har været nedslag i enkelte opslag, som journalisten generaliserer ud fra, men uden at der er belæg for kritikken i resten af leksikonet, siger Chris Holmsted Larsen.

Ikke desto mindre har kritikken i den borgerlige avis ført til en omfattende debat blandt redaktørerne af leksikonet.

– Når nogle opslag er forældede skyldes det ressourceproblemer med opdatering. Leksikonet drives med frivillig, ulønnet arbejdskraft, og det tager tid at følge op på gamle opslag og inddrage ny forskning. Og en kritisk gennemgang alle opslag er en gigant opgave, siger han.

Kritikken i Weekendavisen har ansporet til at forcere den opdatering - og en diskussion på tværs af de redaktioner, der ellers arbejder selvstændigt med hver sit stofområde.

Kritiker inviteret med som skribent
Og et af resultaterne har været at en af de fageksperter, som Weekendavisens artikel bygge sin kritik på, er blevet inviteret til at skrive en supplerende artikel til leksikonet.

Historikeren Anne Sørensen kritiserer i kraftige vendinger leksikonets opslag om den vesttyske organisation, Rote Armee Fraktion, som »forvredet og præget af konspirationsteorier«. Hun mener, at det er udtryk for en »retfærdiggørelse« af tysk terrorisme i 1970’erne.

Men hun beklager samtidig over for Modkraft.dk den journalistiske vinkling, som Weekendavisen brugte hendes udtalelser i.

– Jeg var ikke ude på at problematisere de offentlige myndigheders link til leksikonet, siger hun.

Er dine udtalelser blevet misbrugt i Weekendavisen?

– Nej. Den faglige kritik, som jeg bliver citeret for, står jeg helt inde for, men jeg er ikke enig i den journalistiske vinkling og politiske dagsorden, som rejses i artiklen. Min kritik var rettet mod et konkret opslag, ikke leksikonet som sådan. Det har mange gode og interessante artikler, siger hun.

Anne Sørensen, der har skrevet en ph.d-afhandling om vesttysk terrorisme i 1970’erne, har på opfordring af historikerredaktionen bag leksikonet, derfor også sagt ja til at skrive et alternativ til det nuværende opslag om Rote Armee Fraktion.

Det kommer ikke erstatte det nuværende opslag, men supplere det, for på denne måde i praksis at sidestille flere tolkninger af samme fænomen, forklarer Chris Holmsted Larsen.

– Det nuværende opslag om RAF har absolut værdi og er meget informativt, men det er også tendentiøst og bør ikke stå alene, siger han.

PET som Stasi 2.0
Albert Jensen, der både er hovedredaktør og skribent på leksikonet, er ansvarlig for flere andre opslag, der kritiseres i Weekendavisen, blandt andet et om Politiets Efterretningstjeneste, PET, hvor tjenesten betegnet som »Stasi 2.0« og dets leder, Jacob Scharff, som »stasi-chef«.

– Det er at stille tingene på spidsen, erkender Albert Jensen.

– Men det er altså en karakteristik af PET’s situation med ny terrorlovgivning efter 2001. PET har fået over 50 nye beføjelser. To tredjedele af hele terrorlovgivningen har handlet om PET, som derfor står i en drømmesituation sammenlignet med Stasi i Øststyskland, siger han.

Risikerer Stasi-betegnelsen ikke at stille sig i vejen for en diskussion af disse faktuelle forhold?

– Måske, men det er ikke noget, der bliver ændret lige nu og her. Der er situationen alt for alvorlig til. Og hvis man er utilfreds med det kan man enten skrive et alternativt opslag eller et indlæg i det debatforum, der er knyttet til det.

Ikke diktere, men stimulere tolkninger
Selv om Albert Jensen altså fastholder sine formuleringer, fremhæver han dog samtidig også pluralisme som teoretisk grundlag for leksikonet.

– Leksikonet vil ikke diktere tolkninger, men mane til debat og have læserne til at tage stilling. Grundlaget er videnskabelig pluralisme, siger han.

Albert Jensen forklarer, at pluralismen er indarbejdet i opslagene ved at der enten fremlægges flere tolkninger i de enkelte opslag eller, at der kan være flere opslag med op til tre forskellige udlægninger af et begreb.

– Det har været intensionen, men hvor godt det er lykkes er forskelligt, siger han.

Han henviser til at kritikken i Weekendavisen åbenlyst har aktualiseret behovet for at supplere opslaget om blandt andet RAF for redaktionen:

– Her har det redaktionelle arbejde ikke været godt nok til at indarbejde flere tolkninger af problematikken, siger han.

Han understreger, at pluralismen og det venstreorienterede udgangspunkt ikke betyder, at leksikonet er et »sammenrend af maoister, stalinister og andre sekterikere«, men at udgangspunktet skal modsvares af en videnskabelig kritik.

Albert Jensen fortæller, at den kritiske artikel i Weekendavisen i øvrigt har forøget antallet af besøgende på leksikonets hjemmeside med cirka 10 procent.

Det er i konkrete tal omkring 1.000-1.500 flere unikke daglige besøgende på hjemmesiden.