Annonce

29. marts 2008 - 11:45

Chávez-sympatisører fængslet i Peru

Den 29. februar i år anholdt Perus politis særlige afdeling for anti-terrorisme, DIRCOTE syv peruanere fra den venstreorienterede organisation Kontinentets Bolivarianske Komites Peru-afdeling (CCB-CP).

De syv var på vej hjem fra en CCB-kongres i nabolandet Ecuador - specialpolitiet ventede på dem ved grænsen. De syv sidder nu fængslet anklaget for at støtte terrorisme og have forbindelse til den colombianske befrielsesbevægelse FARC, skriver nyhedsbureauet IPS.

Politiets bevis mod én af de anholdte, Gonzales La Rosa, består af et foto af ham sammen med formanden for den Dominikanske Republiks Kommunistparti, Narciso Isa Conde, taget under et lovligt møde i Lima i 2007. Conde har ved flere lejligheder, blandt andet som journalist, besøgt FARC i Colombia, og på et foto ses han med en FARC-skjorte. At La Rosa er set sammen med Conde, som har besøgt FARC, er nok til at anklage La Rosa for at støtte terrorisme.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce