Colombia: Kontanter for drab

Den colombianske regering bruger kolde kontanter i dens kamp mod oprørshæren FARC. Den vil belønne en drabsmand med en dusør på 2,5 millioner dollars.

Men også hæren og dens hjælpere anklages for at kidnappe civile, iklæde dem camouflagetøj og slå dem ihjel – for betaling og forfremmelser.

Kulørt røverhistorie
Det gav genlyd i den internationale presse, da FARC-rebellen Pablo Montoya skød en af lederne af den colombianske oprørshær, Ivan Ríos, i februar.

Omstændighederne omkring drabet var da også som taget ud af en kulørt roman. Montoya havde været guerillasoldat i oprørshæren i 16 år, før han skød FARC-kommandanten i hovedet. Han skar derefter Ríos’ hånd af og gik i ugevis gennem junglen med sit makabre bevis, inden han nåede frem til de colombianske myndigheder.

Indbyggerne i landsbyen Barrancabermeja begraver ofrene for en massakre mod 23 civile begået af højreorienterede dødspatruljer. Arkivfoto HRW

Drabet på Ríos skete sandsynligvis to dage efter colombianske militærstyrkers angreb på FARC-soldater, der opholdt sig i nabolandet Ecuador. Den colombianske hær fik her ram på guerillaernes næstkommanderende, Raúl Reyes, og omkring 20 andre FARC-soldater.

De to faldne ledere har fået den konservative colombianske regering til at håbe, at den har påført FARC så meget skade, at guerillaen falder sammen.

Milliondusør
Den colombianske regering vil nu belønne Pablo Montoya for drabet med en dusør på 2,5 millioner dollars. Samtidig er anklagere dog i gang med at undersøge, om Montoya skal anklages for mord. Selv siger han, at han begik mordet for at redde sit eget liv.

Regeringsplanen om at belønne Montoya har dog udløst en kraftig debat i Colombia. Kritikere frygter, at statslige dusører for drab risikerer at institutionalisere dødsstraf og få civile til at begå selvtægt.

Lig på bordet og »falske bekræftelser«
Det er dog ikke kun i dette tilfælde, at de colombianske myndigheder anklages for at bruge penge som incitament for den militære kamp mod FARC.

Myndighederne har bekræftet, at soldater og officerer i hæren belønnes med penge og forfremmelser, når de – i bogstaveligste forstand – har kunnet lægge lig på bordet i det borgerkrigshærgede land.

Det har som sideeffekt betydet, at militæret beskyldes for at producere falske beviser.

Den amerikanske journalist Chris Kraul kan i Los Angeles Times fortælle historien om gadesælgeren Israel Rodriguez, der i februar tog på fisketur ved Ariari-floden i delstaten Meta. To dage senere fandt hans familie hans lig i en plasticsæk hos den colombianske hær, udnævnt til at være en guerillasoldat, der var blevet dræbt i kamp.

Menneskeretsaktivister betegner dødsfald som Israel Rodriguez’ som »falsk bekræftelse«, hvor lig udgives for at være oprørssoldater.

Adelaida Rodriguez, der er søster til gadesælgeren, siger, at han tidligere har tjent i regeringshæren gennem tre år, og at han hverken var guerilla eller sympatisør. Hun tror, at hæren dræbte hendes bror for at »samle points«.

Rodriguez’ slægtninge formoder, at han på sin fisketur blev fanget af en gruppe politiofficerere eller soldater, der selv »fiskede« efter ofre.

Stigning i »falske bekræftelser«
Og Rodriguez’ er ikke det eneste offer for fænomenet. Sidste år opgjorde en menneskeretsgruppe antallet af udenretslige drab, der formodes begået af hæren, til 287 civile.

Der findes ingen officielle opgørelser over »falske bekræftelser«, men menneskeretsgrupper tror, at fænomenet er i vækst.

– Det er højst sandsynligt, fordi det er samme forløb, der dukker op igen og igen i de sager, jeg har undersøgt, siger John Lindsay-Polan fra den amerikanske menneskeretsgruppe Followship of Reconciliation.

– Ofre, der sidst er set i civilt tøj, bliver senere fundet døde, klædt i camouflagetøj og udnævnt til døde guerillaer.

Væksten i »falske bekræftelser«, skyldes ikke kun, at soldater og officerer har modtaget penge og forfremmelser ved at øge antallet af fremviste lig, men også hærens brug af dødsofre, som en indikator for militær succes.

Regeringsinitiativ imod overgreb
Sidste år nedsatte Colombias chefanklager en specialgruppe til at undersøge forholdene i de to delstater Meta og Antioquia, hvor det formodes, at militæret har begået det største antal overgreb.

I november udsendte forsvarsminister Juan Manuel Santos desuden et direktiv, der skulle forsøge at dæmme op for overgreb på civile, blandt andet ved at give civile domstole større råderum til at iværksætte egne undersøgelser.

Men på trods heraf er frygten stadig stor i Meta, skriver Chris Kraul. Menneskeretsadvokaten Ramiro Orjuela Aguilar, der fører tyve sager om »falske bekræftelser«, mener, at det er militærets brug af betalte informanter og tidligere oprørssoldater, der er skyld i mange af drabene.

– De opmuntres til at udnævne folk til oprørere, fordi de bliver betalt for oplysningen, uanset om det er rigtigt eller ej, siger Orjuela.

Flere af ofrene i Meta var sidste år unge, der boede i eller omkring byen Granada, et centrum for kampe mellem de venstreorienterede oprørere, de væbnede styrker og paramilitære højre-orienterede grupper. Det er også hjemsted for hærens 12. Mobile Brigade, en enhed som Orjuela siger, er indblandet i mange af drabene.

Tage vand fra fisken
Advokaten mener, at hæren forsøger en »social rensning« i Meta. Delstaten rummer flere af de byforvaltninger, der udgjorde den såkaldte neutrale zone, der var besat af colombianske oprørshære fra 1998 til 2002.

Drab og masseforflytninger af beboere skal fratage oprørshæren dens støtte i befolkningen, mener Orjuela.

– De prøver at fratage fisken dens vand, siger han.

Orjuela siger, at de formodede »falske bekræftelser« syntes at falde efter at den colombianske hær i november 2007 fik et direktiv om, at afvæbning og tilfangetagelse af oprørssoldater var vigtigere end antallet af lig.

Men han har bemærket en stigning for nylig, blandt andet med henvisning til drabet på gadesælgeren Rodriguez.

Adelaida Rodriguez siger, at hun og hendes familie ikke har turdet kræve en uvildig undersøgelse.

– Hvis vi laver ballade, vil det gå os ligesom ham, siger hun.