Nicaragua: Kvindebevægelse langer ud efter Ortega

I en annonce i landets dagblade langede Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse den 8. marts ud efter præsidenten Daniel Ortega og hans regering.

Præsident Daniel Artega og hustruen Rosario Murillo beskyldes af kvindebevægelsen at have flere lig på samvittigheden på grund af forbud mod medicinsk abort. Foto: Nicaraguas Udenrigsministerium.

De beskriver Nicaragua som et land, hvor kvinders ret til politisk deltagelse er en »infam vittighed«, og hvis regering fører »kvindehadsk« politik, der reducerer kvinder til »daglejere« og »fødemaskiner« uden rettigheder, og med »dødsdom for komplikationer under graviditet«.

Bevægelsen udpeger præsidenten i egen person som selve symbolet på »maskulin straffrihed«. Det sker med henvisning til steddatteren Zoilamericas incestanklager mod ham, der aldrig er blevet undersøgt af politet. På den baggrund sammenligner bevægelsens Ortegas kønspolitik med den tyske fascismes kvindesyn med kinder, kirche, küche (børn, kirke, køkken).

Splittet kvindebevægelse
De Autonome kvinders krigserklæring (læs den fulde ordlyd det vedhæftede dokument nedenfor, red.) er dels et tegn på den afgrundsdybe kløft mellem den sandinistiske regering og progressive kvindegrupper. Og dels et tegn på en tilnærmelse mellem dele af den progressive, ex-sandinistiske kvindebevægelse til den borgerlige opposition mod Ortega-regeringen, som denne kløft har givet anledning til.

Nicaraguas Autonome Kvindebevægelse og Feministiske Kvinder er for tiden de mest aktive netværk af kvindeorganisationer på landsplan i Nicaragua.

De har begge rødder i det slagkraftige Netværk af Kvinder mod Vold, men skiltes over synet på sandinistfronten FSLN – ikke om frontens kønspolitik, hvor de er enige i analysen, men i hvordan den skal bekæmpes.

De Autonome Kvinder demonstrerer sammen med borgerlige partier i en fælles kamp mod sandinistpartiet FSLN’s pagt med det liberale parti, PLC, og dets korruptionsdømte leder Arnoldo Alema.

Feministiske Kvinder mener derimod, at en progressiv kvindekamp undergraves af alliance med borgerlige partier, som ofte er ligeså reaktionære i deres kønssyn.

Samme kamp, forskellige venner
Begge grupper har ført stort set ens, men adskilte, kampagner mod forbudet fra august 2006 mod medicinsk abort. Forbudet truer såvel gravide kvinder som læger, sygeplejersker og rengøringspersonale med fængselsstraf, hvis et indgreb for at redde kvindens liv skader det ufødte foster, og det har allerede en hel del kvindeliv på samvittigheden.

De Autonome Kvinders høje prioritering af kampen mod regeringen afspejles blandt andet i, at handlingsindholdet i de Autonome Kvinders 8. marts-erklæring er en opfordring til at stemme mod »pagten« – dvs FSLN og PLC – ved det kommende kommunevalg til november.

Den borgerlige opposition og Autonome Kvinder taler også med samme stemme i budskabet om, at selve demokratiet er i fare og opfordringen til, at »Nicaragua igen bliver en republik«.

Nicaragua Autonome Kvindebevægelses erklæring i dens fulde ordlyd