Kærlighed og jihad

I 2007 fortalte den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad til en skare af amerikanere: »I Iran har vi ikke homoseksuelle som i jeres land«.

Det er et udtryk for en homofobi, som de fleste islamiske lande praktiserer igennem deres officielle udtalelser og institutionaliserede hate crimes imod bøsser og lesbiske. At man på den måde forsøger at fortie og undertrykke homoseksuel kultur, virker kun delvist, eftersom progressive kræfter forsøger at give denne minoritetsgruppe en stemme.

Politikeren Asmaa Abdol-Hamid har vist, at jihad og homoseksualitet ikke er uforeneligt. Foto: Freddy Hagen

En af de stemmer, som har formået at bryde tavsheden, er den egyptiske forfatter Alaa Al-Aswani. I samtidsromanen Den jacobianske bygning, som blev oversat til dansk i 2007, udlever en redaktør sine homoseksuelle tilbøjeligheder. Romanen giver et billede af det egyptiske liv i hovedstaden Cairo, hvor alting kan foregå, hvis blot der ikke bliver talt højt om det. Da romanen blev filmatiseret i 2006 blev der for alvor sat gang i debatten.

Opponenter anklagede filmen (og forfatteren) for at give et fordrejet billede af det egyptiske samfund, hvilket ville føre til et økonomisk tab for turismen. Dertil svarede Alaa Al-Aswani:

»Romaner og film bliver ikke skabt for at promovere turismen, men for at behandle livets virkelige emner«.

At anklagen lige netop går på truslen af landets turisme er typisk. Mange reportere er i det sidste årti blevet anklaget for at ødelægge landets renommé og derved true turismen.

Anholdt for obskønitet på Nilen
Mange har spurgt om grunden til den islamiske fordømmelse og forfølgelse af homoseksuelle. Under mit ophold i Cairo i december 2007, talte jeg med en freelance journalist fra BBC, som forklarede mig problemet.

Det egyptiske politi kender udmærket til homoseksualitet. Det er i og for sig ikke selve akten, der volder regeringen de store problemer. Derimod præger et af landets største oppositionspartier, Det muslimske Broderskab, den offentlige debat om emnet i en sådan grad, at staten føler sig nødsaget til at gribe ind.

Problemet opstår, når steder, hvor der praktiseres homoseksualitet, bliver offentliggjort. Offentlighedens bevågenhed skaber protester og krav om reaktion fra Det muslimske Broderskab.

Det viste sig f.eks. med politiaktionen på The Queen Boat i 2001, hvor lidt over et halvt hundrede mennesker blev anholdt og tiltalt for at have bedrevet »obskønitet« på en diskoteksbåd på Nilen i Cairo. Ifølge journalisten fra BBC vidste politiet godt, at diskoteket var et mødested for homoseksulle, men de valgte først at gribe ind da flere medier havde skrevet om stedet.

De muslimske fundamentalisters krav til staterne om at være dydens vogtere gør det nærmest umuligt at dokumentere den faktuelle situation for bøsser og lesbiske.

Jihad for homoseksuel kærlighed
Måske er det den vægtigste grund til, at det først er nu, at en dokumentarfilm om homoseksuelle muslimer ser dagens lys.

Filminstruktøren Parvez Sharma havde sidste år premiere på dokumentarfilmen A Jihad for Love, der handler om homoseksuelle muslimer.

Det har taget ham fem et halvt år at skyde filmen, og den har kostet to millioner dollars at producere. Han har skudt filmen på tre kontinenter og i tolv lande.

I filmen interviewer han blandt andet en af de mænd, som blev anholdt, tortureret og dømt i forbindelse med The Queen Boat-aktionen.

Parvez Sharma er selv homoseksuel og muslim. Han udtaler, at ideen til filmen blev til som en reaktion på den islamofobi, som var i tiltagende efter terrorangrebet den 11. september 2001.

I et interview udtaler han, at »vestlige medier har tendens til at portrættere islam som en entydig størrelse, hvorimod min opfattelse af islam var truet [efter 11. september]. Derfor tænkte jeg: ’hvorfor ikke lave en historie om islam, fortalt af de mest usandsynlige fortalere: muslimske bøsser og de lesbiske’«.

Sharma forsøger at kompromittere de vestlige mediers ensidige dækning af islamisk kultur i dokumentarfilmens titel ved at kæde begrebet jihad sammen med begrebet kærlighed.

Ifølge mange vestlige medier betyder Jihad »hellig krig«, selvom begrebet egentlig blot betyder »kamp«.

Parvez ønsker derfor at starte en kulturkamp for retten til at fortolke islamisk tro på en anden facon end den traditionelt fundamentalistiske.

Homoseksualitet som anti-tese
En af filmens opponenter, den lærde muslim Moez Masoud, har diskuteret filmen i tv-programmet The right Way, filmet foran en homobiograf i London/Soho.

Ifølge Masoud betyder Jihad kampen for det gode. Men det er ligeledes kampen for skønhed og sandhed. Ifølge Masoud indbefatter begrebet ikke homoerotisk aktivitet, eftersom det ikke er i overensstemmelse med de universielle principper. Homoseksuel aktivitet er derimod en »anti-tese af den spirituelle dimension« i livet.

Ifølge Masoud er jihad et bolværk imod ekstremisme i samfundet, og det indbefatter altså også homoseksualitet.

At islamisk kultur/religion og homoseksualitet ikke kan forenes, er derfor et spørgsmål, som gang på gang diskuteres, når anholdelser, henrettelser og cencur finder sted i den islamiske verden.

Filminstruktøren Parvez Sharma ønsker at fremme debatten med sin dokumentarfilm. I et interview udtaler han:

»Med denne film ønsker jeg at gå ind i enhver moske og ethvert muslimsk samfund, som vil lukke mig ind, for at skabe dialog, der kan bryde muren af tavshed ned«.

Dokumentarfilmen blev blandt andet vist på filmfestivalen i Berlin sidste år.

Freddy Hagen er cand.mag i moderne kultur og kulturformidling.