Når en mandlig, privatansat lastbilchauffør sætter kursen mod de danske landeveje, får han omkring 100 kroner i timen. Samtidig må en kvindelig social- og sundhedsarbejder, der bruger en time hos Hr. og Fru Jensen, nøjes med en femtedel mindre, omkring 80 kroner.
Lønnen er ulige, selvom lastbilchaufføren og social- og sundhedsarbejderen har nøjagtig den samme længde uddannelse bag sig.
Det skyldes en historisk lønforskel i de traditionelle kvindefag og de traditionelle mandefag, mener forbundssekretær og ligestillingsordfører i fagforbundet FOA, Nanna Højlund.
– Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og de traditionelle ’husmoder-opgaver’ blev professionaliseret, fik man aldrig givet dem en løn, der svarede til deres arbejde. Dengang regnede man ikke kvinderne som forsørgere og gav dem nærmest en slags lommepenge, siger Nanna Højlund.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96