G13-aktion banede vejen for nyt ungdomshus

»Enten er der et ungdomshus i København, eller også er der en kamp for et ungdomshus i København«. Sådan lød det fra aktivisterne på Jagtvej 69 for et år siden, og det løfte må det være rimeligt at sige, er blevet holdt.

Om kommunen er ligeså ordholden, får tiden vise, men en realitet er det, at der efter månedlange forhandlinger nu er aftalt en rammeaftale for driften af et nyt ungdomshus mellem kommunen og ungdomshus-miljøet. En aftale, der både har opbakning fra ungdomshus-aktivisternes øverst besluttende myndighed – Mandagsmødet – og fra et politisk flertal på Københavns Rådhus.

Og at kommunen overhovedet begyndte at snakke med aktivisterne igen, skyldes ifølge overborgmester Ritt Bjerregaard (S) den største civile ulydighedsaktion i Danmarkshistorien, hvor flere tusinde mennesker i den såkaldte Aktion G13 den 6. oktober satte sig for at besætte en ejendom på Grøndalsvænge Allé i Københavns Nordvestkvarter.

Flere hundrede aktivister fra G13 brød gennem politiets afspærringer og besatte kortvarigt Grøndalsvænge Allé 13. Alligevel betragtede kommunen aktionen som fredelig og accepterede forhandlinger med aktivisterne. Foto: Lars Michael

– G13 sendte et signal om, at der var nogle unge i miljøet, som forstod, at man ingen vegne når med vold. At man er nødt til at gå dialogens vej. Og den dialog har nu ført til det her positive resultat, siger Ritt Bjerregaard til politiken.dk.

»Politikerne skal tvinges til at tage ansvar«
Den overraskende udmelding er lidt af en politisk kovending, for kommunen afviste igennem meget lang tid at snakke med ungdomshus-aktivisterne. Begrundelserne svingede lidt, men grundlæggende handlede det om, at miljøet havde benyttet sig af voldelige metoder i kampen for først at bevare Ungdomshuset på Jagtvej og senere for at få et nyt.

Men aktivisterne selv og politiske iagttagere har adskillige gange påpeget, at ungdomshus-miljøet består af mange forskellige strømninger, og at langt de fleste aktiviteter, der udspringer af miljøet er helt fredelige. Således har aktivisterne f.eks. lige siden rydningen den 1. marts hver eneste uge afholdt fredelige demonstrationer, ligesom der har været gennemført en mængde koncerter, møder, folkekøkkener og happenings i bestræbelserne på at råbe politikerne op.

Enkelte gange er det dog også kommet til voldsomme gadekampe mellem politi og aktivister med store ødelæggelser til følge. Senest den 1. september på halvårsdagen for rydningen af Jagtvej 69, hvor hundreder af mennesker byggede barrikader og plyndrede butikker på Nørrebro, og det er bl.a. på baggrund af disse sammenstød, at kommunen afviste dialog.

Rydningen af Jagtvej 69 udløste voldsomme gadekampe mellem politi og aktivister. Foto: Mark Knudsen

Men allerede midt i august meddelte den på det tidspunkt ukendte gruppe Aktion G13, at der var planer om på fredelig vis at besætte et nyt ungdomshus den 6. oktober.

Dengang skrev gruppen om aktionen:

»Vi ved at politikerne i deres ekstreme magtarrogance ikke umiddelbart har tænkt sig at give os det tilbage, de har taget. Vi har ventet et halvt år – og trods utallige folkelige demonstrationer og protester er intet sket. Vi føler, at der i dette øjeblik mangler en aktion. En aktion som kan tvinge politikerne til at tage ansvar og sætte visioner om fristeder til debat bredt i befolkningen og åbne kampen for flere fristeder«.

Ritt bøjer sig
I de efterfølgende måneder opfordrede aktivisterne gentagne gange til dialog med kommunen, men uden held. Men to dage før den nu stærkt omtalte G13-aktion skulle finde sted, inviterede Ritt Bjerregaard pludselig G13-aktivisterne til forhandling.

– Vi er altid åbne overfor dialog med fornuftige mennesker, der ikke anvender vold, udtalte Ritt Bjerregaard til TV2 Lorry.

Den overraskende melding blev af mange betragtet som rent spin fra overborgmesterens side, og reaktionen fra aktivisterne var da også mildt henholdende:

»Vi har hele tiden gerne villet dialogen, så det er da glædeligt, at Ritt Bjerregaard inviterer os til møde. Vi sender en forhandlingsgruppe efter første stormøde i vores nye ungdomshus, og så er vi klar til at snakke«, lød svaret i en pressemeddelelse.

Flere tusinde ungdomshusaktivister erklærede åbent at ville besætte et nyt ungdomshus den 6. oktober 2007. G13 blev den største civile ulydighedsaktion i Danmarkshistorien. Foto: Freddy Hagen

Efter den storstilede G13-aktion blev forhandlingerne så indledt, og der har fra begge parters side været meget stille om, hvor det bar hen ad. Intet slap ud fra hverken Rådhus eller Mandagsmøde, og siden den 6. oktober har der ud over de tilbagevendende Torsdagsdemonstrationer været meget stille omkring ungdomshus-miljøet. Ingen har tilsyneladende ønsket at komme til at spolere forhandlingerne, hvilket bl.a. har betydet, at Torsdagsdemonstrationerne ikke har måtte ende på Nørrebro.

Og da der under folketingsvalgkampen pludselig blev lækket en liste med eventuelle adresser på et nyt ungdomshus – der er modstridende oplysninger om, hvorvidt listen var reel eller ej – blev forhandlinger straks udsat af begge parter for at undgå, at højrefløjen trak sagen ind i valgkampen.

Mistillid overvundet
Selvom et flertal af aktivisterne på den radikale venstrefløj fortsat udtrykker dyb skepsis overfor kommunen – og langt de fleste er overbevist om, at det er kombinationen af fredelige og militante midler, der har tvunget politikerne til at forhandle – er en såkaldt hensigtserklæring nu faldet på plads efter syv møder mellem parterne med advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 som mellemmand.

Både Venstre og Konservative har reageret voldsomt på aftalen, som kaldes »et knæfald for volden og gadens parlament« og »en sort dag«.

Hensigtserklæringen, der formelt vedtages i Borgerrepræsentationen den 13. december, er en aftale om, hvordan et nyt ungdomshus skal organiseres.

Et af de mest ømfindtlige punkter i forhandlingerne har tilsyneladende været spørgsmålet om det kommunale tilsyn, som er et krav fra kommunen, men en provokation for aktivisterne, der ønsker absolut selvstyre og minus indblanding fra myndigheder.

Løsningen er blevet, at Fonden Jagtvej 69 – det nyder både kommunens og aktivisternes tillid – har fået tilsynsmyndigheden. Og omkring ejerforholdet er aftalen, at der skal findes en kommunal ejendom, som kommunen lejer ud til Fonden, der så stiller den til rådighed for aktivisterne.

Ifølge Ritt Bjerregaard er der endnu ikke snakket om konkrete adresser, og hun vil ikke gætte på, hvornår aktivisterne kan få nøglen til et nyt hus. I modsætning til advokat Knud Foldschack, der gætter på et nyt hus i løbet af tre-fire måneder afviser overborgmesteren også at sætte tidspunkt på.

Men som Knud Foldschack formulerer det:

– Nu er det ikke et spørgsmål, om vi får et hus, men om, hvornår vi får det, og hvor det skal ligge.