Annonce

23. oktober 2007 - 17:23

Helsinki: Besat hus trues af rydning

Finske besættere oprettede i august 2007 et såkaldt »socialcenter« i en bygning, der tidligere har huset en restaurant, i hovedstaden Helsinki Centret, der holder til på adressen Elimäenkatu 15 i bydelen Vallila, har siden været ramme om selvorganiserede folkekøkkener, optræden, diskussioner, filmforevisninger, systue og andre aktiviteter.

JPEG - 86.3 kb
Husbesættere i Helsingfors har pyntet det besatte »socialcenter« op med grafitti. Foto fra besætternes hjemmeside.

Men nu frygter aktivisterne bag huset, at det muligvis skal ryddes.

Bygningens ejere, et privat forsikringsselskab med navnet Etera, er ellers gået med til at leje huset ud til Helsinki kommune, som til gengæld skal stille det til rådighed for besætterne.

Strid i byadministrationen
Husets omdannelse til »socialcenter«, dvs. et antikommercielt »frirum«, er blevet støttet af dele af byadministrationen. Men et sundheds- og bygningskontor i byadministrationen har stillet sig på tværs af projektet, så byens ungdomsafdelingerne også er i gang med at bakke ud af støtten til projektet.

Besætterne skriver i en pressemeddelelse, at sundhedskontoret har stillet krav om »reguleringer for reguleringernes skyld, som ikke har nogen forbindelse med virkeligheden og som alene er et politisk angreb mod os«

Besætterne frygter derfor nu, at blive sat ud af huset.

»Hvis det ikke lykkes for os at overtale ejerne af huset om at det er en rigtig dårlig ide at røre os, så er det bare et spørgsmål om tid, inden huset stormes«, hedder det i pressemeddelelsen.

Besætterne er åbne for at bystyret finder et andet hus som »socialcenter«, men de frygter at blive røvrendt af kommunen.

De skriver, at de har set, »hvordan politikerne forsøger at køre et dobbeltspil gang på gang og vi nægter at forlade dette hus, før vi har et andet hus at flytte ind i. Vi har allerede i sommer set, hvordan politiet dukkede op utallige gange for at smide os ud og ikke et sekund tøvede med at anvende brutal vold«.

Opfordring til solidaritetsaktioner
Husbesætterne opfordrer derfor til solidaritetsaktioner i hele Europa.

»Vi opfordrer vores venner over hele Europa til at handle til støtte for os imod den idiotiske politik som bureaukraterne i Helsinki by er i gang med at gennemføre«, skriver de.

De opfordrer derfor til demonstrationer foran de finske ambassader torsdag den 24. oktober og til at sende solidaritetshilsner.

»... gør hvad I kan, men hurtigt, vi behøver virkeligt jeres støtte lige nu«, lyder det fra husbesætterne i Helsinki.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce