En tilbagevendende kritik af Enhedslistens omstridte folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, handler om hendes forhold til homoseksualitet. Hendes modstandere mener, at hun udtaler sig uklart og usikkert om emnet, og endda på tværs af Enhedslistens partilinie.
Asmaa Abdol-Hamid er dog ikke i tvivl om, at hendes holdninger svarer til Enhedslistens:
– Jeg er socialist. Jeg har været aktivist i mange år, og både før og nu har jeg været meget interesseret i socialpolitik, velfærdspolitik, uddannelsespolitik, ældrepolitik. Og i hele snakken om privatisering og udlicitering.

Men der er nogle andre politikområder, som er kommet til at fylde meget i forhold til dig som politiker. Herunder spørgsmålet om homoseksualitet. Hvordan har du det med, at det er blevet tillagt den betydning?
– Første gang jeg blev spurgt omkring det, var det faktisk meget underligt for mig. For jeg har aldrig ment, at jeg har et andet forhold til det, end mange andre har.
Du er blevet kritiseret for ikke at melde klart ud de første gange, journalister spurgte til homoseksualitet.
– Jeg har venner, der er homoseksuelle, og pludselig skulle jeg redegøre for, hvad jeg mente om mine venner og deres seksualitet. Det var nyt for mig. Men jeg kan da godt sige det igen: Jeg går ind for ligeberettigelse. Jeg synes egentlig bare, det er mærkeligt, at lige præcis jeg skal afkræves en holdning.
Hvorfor tror du, det er sådan?
– Fordi jeg er muslim. Og man har et billede af, at muslimer er en stor homogen gruppe, der mener det samme. Og at hver gang de bare skal ud i køkkenet og lave en drømmekage, så skal de åbne koranen og finde opskriften der.
Queerpolitik og imamer
Hvordan tænker du relationen mellem politik og religion?
– Jeg tænker min religion som en privat sag. Og den hjælper mig som person, i forhold til min personlige udvikling, min kontakt til gud, min åndelighed. Men hvad folk vælger rent politisk eller privat, det er ikke noget, jeg skal blande mig i – hverken som politiker eller som enkeltperson.
Enhedslisten er det eneste parti, der har en decideret queerpolitik. Hvad er din indgang til det?
– Jeg synes, det er vigtigt at nedbryde stereotype forestillinger om folk. At man kan være en sammensat person på nogle måder, som folk ikke forventer. Og at man har ret til at gøre, som det passer en.
Du har sagt, at man godt kan være homoseksuel og muslim. Det er der nok nogle imamer, der vil være uenig med dig i. Hvad betyder det for dig?
– Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke ekskluderer andre, der lever anderledes end man selv gør. Det gælder også blandt muslimer. Jeg har læst bogen »Den forbandede kærlighed« (interviewbog om homoseksuelle med indvandrerbaggrund, red.). Der er der blandt andet en, der siger: »Jeg er muslim, og jeg er homoseksuel«. Og så skal man tage folks ord for gode varer.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har et slogan, der hedder »der er meget mere at kæmpe for«. Hvad mener du om det?
– Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes, der er noget hyklerisk i snakken om, at man i Danmark går ind for homoseksuelles rettigheder. For der er jo stadigvæk diskrimination i militæret, mobning på fodboldbanen, på arbejdspladerne. Det er jo et generelt problem.
På Færøerne bliver homoseksuelle nærmest jaget ud.
For nogle år siden sagde Anders Fogh Rasmussen, at han havde vanskeligt ved at tro, at Vorherre skulle have et mere anstrengt forhold til bøsser og lesbiske end til alle andre. Hvad mener du om en sådan udmelding?
– Jeg tror, det handler om, at Venstre ikke har en politik på området. Han er nødt til at sige, at det er ok. Men de vil jo ikke gøre noget politisk for homoseksuelle i modsætning til eksempelvis Enhedslisten. Det synes jeg er dobbeltmoralsk.
(Interviewet kan også læses i Panbladet nr. 9, november 2007 og bringes her i redigeret form med journalistens tilladelse)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96