Regnskov ryddes for at dyrke biobrændstof til EU

En række grønne organisationer var i weekenden samlet på Danmarks Sociale Forum i København for at diskutere EU’s biobrændstofstrategi. Og kritikken, der blev fremført, var hård.

Regnskove ryddes for at give plads til dyrkning af eksempelvis palmeolieplantager.

Indonesiens regnskove brænder, overalt ryddes der enorme arealer af oprindelig skov for at give plads til palmeolieplantager. Det vurderes, at Indonesien er verdens tredjestørste udleder af CO2 – som følge af skovrydning, dræning og afbrænding af tørvejord.

Afskovningen er i sig selv med til at forværre klimaet. Regnskoven optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det. En hektar regnskov binder, hvad der svarer til 100 tons CO2. Når skovene afbrændes frigives der store mængder CO2 fra det brændende træ og fra jorden, der i troperne nedbrydes hurtigt, når der ikke er noget skov til at holde på den.

Tabet af naturarealer, dyre- og plantearter er katastrofalt. Man regner med, at mere end halvdelen af jordens plante- og dyrearter lever i de tropiske regnskove. De dækker til gengæld kun 6-8 procent af jordens overflade.

Monokultur fremmer forurening
Palmeolieplantagerne drives meget intensivt.

– Hele det aspekt med den industrialiserede dyrkning af planter, i enorme monokulturer, som forudsætter intensiv brug af pesticider og kunst-gødning, det er jo med til at begrænse biodiversiteten og forurene det omgivende miljø, siger Safania Sørensen fra miljøorganisationen Noah.

Der har derfor været stillet spørgsmålstegn ved både økonomien og økologien i at fremstille biobrændstof. En livscylus-analyse af bioethanol viser, at 74-95 procent af energien i ethanolen kommer fra fossilt brændstof, mener organisationen Biofuelwatch i England.

Afbrænding af biobrændstof forværrer drivhuseffekt
Det er ikke kun de grønne organisationer, der tvivler på det grønne ved biodiesel og bioethanol.

Nobelpris-modtager i kemi Paul Crutzen og hans forskerhold har for nylig fundet frem til, at afbrænding af biobrændstoffer har en drivhuseffekt, der er 20-110 procent større end afbrænding af fossilt brændstof – med ethanol fremstillet af sukkerør som eneste undtagelse.

Ethanol fra sukkerrør forurener i gennemsnit »kun« 70 procent af, hvad fossilt brændstof gør. Men hertil kommer så forbruget af fossilt brændstof til dyrkning og fremstilling af biobrændstoffet.

At biobrændstofferne har en større drivhuseffekt end fossilt brændstof, skyldes at en del af den gødning, der optages i planterne under dyrkningen, bliver til lattergas, når biobrændstoffet afbrændes. Det fremgår af en artikel i Atmospheric chemistry and Physics Discussions 7, 2007.

Lattergas har en drivhuseffekt, der svarer til ca. 300 gange den effekt CO2 har.

Behov for landbrugsarealer på støttelse med Storbritannien
Med EUs målsætning om, at 10 procent af alt brændstof i tranportsektoren skal være biobrændstof, accelereres denne udvikling ganske betydeligt.

Det anslås, at der skal bruges et areal på størrelse med hele Storbritannien for at kunne opfylde målet

Der er konkurrence om landbrugsarealerne i verden til at producere mad, foder til de rige landes husdyr og nu også biobrændstof til biler.

–Produktionen af biobrændstof øger presset på landbrugsjorden, og det medfører et hurtigere tempo i rydningen af skoven. Og så er det særlig problematisk, at det er regnskov, der bliver ryddet, for at gøre plads til en landbrugsproduktion, siger Safania Sørensen fra Noah.

– Og det kan forekomme både direkte og indirekte. Skoven bliver selvfølgelig bare ryddet direkte, men indirekte sker det også ved, at eksempelvis kvægdriften fortrænges til fordel for agrobrændstof-afgrøder. Så bliver landmænd simpelthen tvunget til at flytte til regnskovområder og til at fælde skoven, siger hun.

De samme problemer er på vej i Afrika og Sydamerika. Ved hjælp af satelitfotos, kan man se, at tempoet i regnskovs-rydningen i Amazonas følger prisen på soya.

Stigende fødevarerpriser
Også inden for Europas egne grænser mærker man, hvad udviklingen inden for biobrændstof og presset på landbrugsjorden gør ved fødevarepriserne. Ifølge landbrugs-avisen.dk er pastapriserne i Italien stigende, fordi italienske landmænd vælger at satse på biobrændstof frem for durum hvede.

Prisen på majs er fordoblet i år, og overalt i verdenen meldes der om stigende fødevarepriser.

Fattige for beslaglagt jord
Hvor stigende fødevarepriser i Europa og USA betyder utilfredshed hos forbrugerne, kan udviklingen i de fattige lande være katastrofal.

Ejendomsforholdene er ofte uklare. Det nye favorable marked for biobrændsel betyder, at fattige mennesker, småbønder og stammefolk, der ikke har papir på deres jord, får deres jord beslaglagt af biobrændsels-industrien.

Disse folk må nu må leve af tiggeri, fortæller Marianne Klute fra den tyske menneskerettighedsorganisation Watch Indonesia.