Annonce

3. september 2007 - 23:50

Ungdomshusaktivister indkalder til »BZ-træning«

Kom til aktivistseminar i Folkets Hus søndag den 9. september og lær, hvordan man bryder politiets blokader og besætter et nyt hus.

Sådan lyder opfordringen på en løbeseddel, der blev uddelt til halvårsdemonstrationen lørdag den 1. september.

Lært af tyske G8-aktivister
G13, der vil indtage et nyt ungdomshus i Københavns Nordvestkvarter den 6. oktober, har udtalt, at man er meget inspireret af G8-protesterne i Tyskland tidligere på sommeren.

Et centralt element i forberedelserne her var netop et omfattende træningsprogram, der blev afholdt i adskillige tyske byer, og som havde til hensigt at udvikle determinerede, aktionsparate aktivister, der ikke umiddelbart lod sig stoppe af politiet.

JPEG - 173.1 kb
G13-aktivister vil træne i metoder til at bryde gennem politiets afspærringer uden brug af vold. Arkivfoto: Martin Lindblom/Monsun

I Tyskland trænede man bl.a. gennembrydning af politikæder samt organisering i de såkaldte »affinity groups«: små grupper af aktivister, der kender hinanden godt, og som har aftaler om, hvordan man agerer som fælles enhed i pressede situationer.

At dømme ud fra løbesedlen er det bl.a. også disse ting, der nu skal trænes i København:

»Vi skal være helt klar og toptjekkede den 6. oktober, når vi tager et nyt ungdomshus på Grøndalsvænge 13. Vi skal bryde politiets blokader, vi skal overraske, være mange og være velforberedte«, skriver G13 således.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce