Ungdomshuskamp som festfyrværkeri

– Det bliver stort. Det største festfyrværkeri af en demonstration og aktion, der nogensinde er set i Københavns gader.

Det er Mathias fra G13’s nyoprettede pressegruppe, der taler. Overfor Modkraft.dk er han i gang med at sælge det aktionskoncept, som gruppen af københavnske ungdomshusaktivister har udviklet henover sommeren, bl.a. inspireret af de succesfulde civile ulydighedsaktioner under G8-topmødet i Tyskland i juni.

Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun.

Gruppen gav officielt lyd fra sig første gang til en torsdagsdemonstration i starten af august, hvor man uddelte en lille flyer, hvorpå der bl.a. stod:

»Hvis man vil ha’ et hus må man ta’ et hus’. Den 6. oktober får vi et nyt ungdomshus«.

Da detaljer så som datoer og steder i aktivistkredse almindeligvis hører hjemme under kategorien »operationelle hemmeligheder«, var forundringen over denne åbenhed stor: Hvem er de her G13-aktivister? Og hvorfor fortæller de på forhånd, hvornår de har tænkt sig at besætte et nyt hus, blev der spurgt.

Efter i sidste uge at have afsløret, at det er vandværksbygningen på Grøndalsvænge Allé 13, som man har udset sig som nyt ungdomshus, står aktivisterne nu åbent frem, parate til at fortælle offentligheden om strategien.

G13 tæller allerede 500 aktivister
Flemming Steen Munch, informationschef i Københavns politi, udtalte for nogle uger siden i Politiken, at han troede, at jeres planer var rent bluff. Der er så mange udmeldinger og så megen retorik i ungdomshusmiljøet, sagde han. Har han ret? Har I det bare i munden?

– Vi må desværre skuffe ham, indleder Eva, der ligesom Mathias udgør en del af G13’s pressegruppe.

– Den 6. oktober vil han og andre ledende politifolk få sig en stor overraskelse. Aktionskonceptet støttes allerede af over 500 aktivister. Der er nedsat adskillige aktions- og planlægningsgrupper, og folk arbejder på højtryk rundt omkring. Der er masser af mødeaktivitet, informationsindhentning, aktivisttræning osv. Vi arbejder på alle planer. Vi ved, hvad vi vil, og hvordan vi skal opnå vores mål. Vent og se, det bliver stort.

Åbenhed som strategi
Når man læser jeres udmeldninger, så er nøgleordene åbenhed og inklusion. Ligger der i det et forsøg på at distancere sig fra den »hemmelighedskultur«, som nogen vil hævde, til tider har kendetegnet ungdomshusmiljøet?

– Nej, svarer Eva.

– Det er egentlig bare en strategi: Denne her aktion kan kun ske på baggrund af alle de andre aktioner, inklusiv de hemmelige. Det handler om at udvide mængden af handlingsmuligheder i kampen for et nyt ungdomshus.

– Men samtidig er åbenheden også et forsøg på at vende retorikken ved at afkriminalisere vores kamp. Vi synes, at vi har al mulig ret til at kæmpe den her kamp. Det, der er kriminelt, er, når man lader huse stå tomme.

– Og åbenhedsstrategien har jo også den fordel, at den giver os mulighed for at mobilisere bredt, altså få rigtig mange mennesker med, forhåbentlig også mange nye, supplerer Mathias.

– Det giver os en mulighed for at sige: »Kom og vær med! Tag dine venner med, din familie, dine småsøskende«.

– Dertil kommer, at vi tilbyder politikerne en mulighed for at løse konflikten. De har nu flere uger til at give os et hus i erstatning for det, de i sin tid berøvede os.

Pres forener ungdomshusbevægelsen
I skriver i jeres aktionskoncept, der kan læses på jeres hjemmeside, at I samler hele ungdomshusbevægelsen. Er det hele virkelig så konfliktfrit?

– Som vi oplever det, har G13-aktionskonceptet bred opbakning i bevægelsen. Men selvfølgelig er den også præget af forskelle og uenigheder, det er bevægelser som vores. Men samtidig må vi sige: Det pres, som omverdenen udsætter os for, bringer os tættere sammen. Det forener, pointerer Eva.

For at være lidt polemisk: Er det ikke farligt for ungdomshusbevægelsen at få et nyt ungdomshus? Da man mistede huset på Jagtvej 69, blev man tvunget ud i gaderne i demonstrationer og aktioner. Når bevægelsen igen får et hus, risikerer man så ikke, at den kravler tilbage i det der hus og sidder lidt selvtilfreds og holder koncerter og spiller teater?

– Nej, mener Mathias.

– Kulturen har altid kæmpet og vil fortsat gøre det, også når man igen har fået et hus.

Eva uddyber:

– Det er rigtigt, at rydningen har udløst en masse energi. Men samtidig sluger den nuværende kamp også en masse energi. Når vi får et nyt hus, vil vi igen kunne bruge energi på de andre politiske ting, de andre kampe, som vi forsømmer nu. Jeg glæder mig til igen at kunne fokusere på flygtningepolitik, på feminisme osv.

Det nye ungdomshus
Når I får Grøndalsvænge som nyt ungdomshus, hvem skal så bestemme, hvilket slags ungdomshus, det skal være? Hvordan undgår I, at en lille gruppe monopoliserer det nye hus?

– G13 er en aktion for at få huset, understreger Mathias.

– Når vi så har fået det, vil det være op til brugerne at bestemme, hvilket slags sted det skal være. Og der må man jo bruge de basisdemokratiske beslutningsformer, som bevægelsen er kendt for.

Når politiet kommer
En ting er at komme forbi politiet den 6. oktober og besætte huset. En helt anden er at fastholde det. Hvordan vil I gøre det? Hvad gør I, når politiet kommer næste morgen for at sætte jer ud?

– Først og fremmest håber vi jo på, at vi allerede har fået huset inden den 6. oktober; at politikerne benytter de kommende uger til at komme til fornuft, svarer Mathias.

Og hvis de ikke gør? Hvad gør I så?

– Det har vi ingen kommentarer til, vent og se, kommer det kryptisk fra Eva.

Det er altså ikke alt, som I har tænkt jer at lægge åbent frem?

– Måske ikke, slutter de to aktivister grinende.