Iraks regering bruger Saddam-lovgivning mod fagforening

Irakiske oliearbejdere anklager det irakiske energiministerium for at bruge lovgivning fra Saddam Husseins regeringsperiode til at knægte fagforeninger og kvæle kritik af udenlandsk udnyttelse af landets store oliereserver.

Lederen af den Basra-baserede fagforening for oliearbejdere, Hassan Juma’a, har stået i spidsen for en offentlig kampagne vendt mod underskrivelsen af en kontroversiel ny olielov.

Oliearbejdere ved det sydlige Rumeila-felt, der er Iraks største.

Den ny lov er foreslået af den irakiske regering efter krav fra den amerikanske centraladministration. Loven indebærer indgåelse af langtidskontrakter om deling af olieprofitterne med multinationale olieselskaber.

Men oliearbejdernes modstand mod loven har nu fået den irakiske olieminister, Hussein Shahrastani, til at finde et direktiv frem, der forbyder fagforeninger at deltage i offentlige diskussioner om den nye lov.

Det sker med begrundelsen, at »fagforeningerne har ingen lovlig ret til at arbejde inden for statssektoren«, skriver den britiske avis The Observer.

Hassan Juma’a siger, at ministerens begrundelse er et ekko af en berygtet lov, der blev udstedt af Saddam Hussein i 1987 – den såkaldte »Artikel 150« - til undertrykkelse af fagforeninger. Fagforeningslederen nægter dog samtidig at anerkende direktivet.

Forfatningsrettigheder eller Saddam-dekreter
Iraks nye forfatning, der blev vedtaget i 2005, anerkender ellers »retten til at danne og deltage i faglige sammenslutninger og foreninger«, og den lover at denne ret vil bliver fulgt op af lovgivning.

Men da dette ikke er sket, mener oliefagforeningen, at olieministeriet simpelthen vender tilbage til Saddam Hussein-periodens love, der forbød fagforeninger.

– Det betyder, at fagforeningen har mistet forhandlingsretten med hensyn til arbejdsvilkår og -betingelser, lige så vel som med hensyn til diskusioner om olielovene, siger Sami Ramadani fra organisationen Naftane, en britisk støttekomité for fagforeningen.

– Fagforeningen vil afgjort trodse dette, og den har støtte fra arbejderne: Det er dens styrke, siger Ramadani, der er flygtning fra Saddam Husseins regime bosat i Storbritanien.

Vil fastholde et statsligt olieselskab
Det irakiske parlament indledte for nylig en sommerpause uden at underskrive olieloven. Det skete på trods af pres fra den britiske og amerikanske regering.

Koalitionsstyrkerne argumenterer for, at Irak har behov for de multinationale olieselskaber for at bringe nye investeringer og moderne ekspertise til oliesektoren, som blev udsultet for finansielle midler i årene med FN-sanktioner mod landet.

Men de fleste oliestater i Golfen har fastholdt deres olieselskaber på statslige hænder og kun ladet udenlanske investorere komme med i olieudvindingen på tidsbegrænsede kontrakter.

Juma’a og oliearbejderne mener, at Irak, der har verdens næststørste oliereserver, er i stand til at finde lån på det internationale finansmarked til at investere i olieproduktionen samtidig med at den fastholdes på statslige hænder.

Den irakiske olieministers forbud med fagforeningens aktiviteter er kun det seneste skridt vendt mod fagforeningen. Tidligere på året blev der udstedt arrestordrer mod fagforeningens ledere, fordi de truede med strejke.