Over en halv million mennesker var gaden i Stockholm den 4. august, da Nordens største homoparade satte sit præg på den svenske hovedstad.
Ifølge arrangørerne tog anslået en halv million mennesker opstilling langs ruten, mens 50.000 deltog i selv paraden, der blev sat i gang af omkring 30 præster fra den svenske folkekirke, der har erklæret at ville »bryde massernes store tavshed« om homo-, bi- og transseksuelle.

I ugen op til selve paraden har der været et væld af aktiviteter, der ligeledes har været overordentligt velbesøgt. Til et enkelt arrangement – en schlageraften om torsdagen – mødte således 11.12.000 mennesker op.
Politikere profilerer sig
I det hele taget har den svenske Pride, især sammenlignet med den danske, en helt anden gennemslagskraft, hvor samtlige partier – på nær de kristelige – lægger meget energi i at vise deres engagement i spørgsmål om homo-, bi- og transseksuelle.
Blandt de mange deltagere sås således bl.a. den svenske finansminister, Anders Borg fra Moderaterna, skoleminister Jan Björklund fra Folkpartiet, miljøminister Andreas Carlgren fra Centerpartiet – den første åbent homoseksuelle minister i Sverige – samt partilederne Mona Sahlin fra Socialdemokratiet og Lars Ohly fra Vänsterpartiet.

Homofober til angreb
Sverige er dog ikke udelukkende et homoparadis. Natten til onsdag den 1. august hele indgangspartiet til lokalerne hos Sveriges Förenade Gaystudenter i Stockholm oversmurt med lort af ukendte gerningsmænd.
Især den svenske nazibevægelse har i årenes løb stået bag en lang række voldelige angreb på homoer i Sverige. I forbindelse med Priden i 2006 blev flere deltager således voldeligt overfaldet af nazistiske skinheads.
Stockholm bliver næste år værtsby for den europæiske udgave af Pride-paraden, Euro Pride.
Den danske Pride finder sted i København den 25. august med start fra Mimersgade på Nørrebro.
Homo-, bi- og transseksuelle kritikere af Priden, organiseret omkring grupperingen Klam, arrangerer samtidig en alternativ Pride for »ikke-heteroseksuelle fattigrøve«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96