Udmattelseskamp blev sejr til Torsdagsdemonstranter

Den første torsdagsdemonstration i august viste sig at blive en dag, hvor aktivisterne vandt en lille men vigtig sejr over politiet, der følger demonstrationerne med stor nidkærhed. Således endte en timelang psykologisk kamp på tålmodighed med, at politiet måtte give sig.

Solen skinnede ellers over den stemningsfyldte forsamling, og da de cirka 400 mennesker nåede til krydset ved Åboulevarden og Nørresøgade, lød det fra højttalervognen, at man netop nu afholdt hjemløsefodboldkampe på Rådhuspladsen. Og da ungdomshusbevægelsen vel også måtte betragtes som hjemløse, burde den også deltage i disse kampe.

Herefter blev der smidt en masse kulørte fodbolde ud til fri afbenyttelse for demonstranterne, og mens boldene fløj igennem luften, gik demonstrationen videre. Men nu blev de forreste demonstranter grebet af stemningen, og begyndte at løbe med retning mod Rådhuspladsen.

Reaktionen kom prompte: Fra sidegaderne væltede det frem med 10-12 politimandskabsvogne, der massivt indtog Jarmers Plads til de forbipasserende turisters store forbløffelse. En enkelt mand blev anholdt, da han var i færd med at dele løbesedler ud på fortovet.

– Det er sidste gang, I laver det der nummer med mig, brølede en tydeligt ophidset Bjarne Christensen, der som indsatsleder er særdeles kendt af undergrundsmiljøet i København.

Den i undergrundsmiljøerne berygtede indsatsleder Bjarne Christensen konfiskerer en fodbold inden Torsdagsdemonstrationen omringes. Foto: Morten Rode/Monsun

Han var steget ud af sin kommandovogn og havde banet sig vej gennem aktivistmængden hen til demonstrationens højtalervogn.

– Fra nu af hedder det optisk styring, beordrede han, idet han begav sig tilbage til de menige politifolk, der fulgte optrinnet fra afstand.

Optisk styring
»Optisk styring« viste sig at være en form for »indkapslende ledsagelse«, som det tyske politi vælger at kalde det:

Hvor politiet normalt følger demonstrationsoptogene på afstand, med vogne foran og bagved, samt mere diskret gemt væk i sidegaderne, insisterede man nu på at gå talstærkt på begge sider af menneskemængden, der dermed bevægede sig frem nærmest som en flok fanger på tur.

Kampklædte betjente omringer demonstranterne i en manøvre, der på politisprog kaldes »optisk styring«

Et arrangement, der bestemt ikke passede aktivisterne. Som en af dem udtalte til Modkraft.dk:

– Jeg går i en demonstration for fristeder. Derfor er det stærkt provokerende at blive kontrolleret på denne måde. Læg dertil, at vi faktisk ikke har gjort noget.

Fra demonstrationsarrangørernes side har man for længe siden meldt ud til politiet, at man ganske enkelt ikke vil finde sig i at blive pakket ind i politi. Prøver politiet, er strategien at stoppe og nægte at gå videre, indtil betjentene trækker sig tilbage.

– Hør her politi, det her går simpelthen ikke. Vi kan ikke fortsætte på den her måde, lød det derfor fra højtalervognen, da man havde sneglet sig frem et par hundrede meter indpakket i kampklædte politibetjente.

– Vi går ikke videre, før I sætter jer ind i jeres biler igen. Vi bliver stående her. Det er på tide at sige stop.

Kamp på tålmodighed
Som sagt så gjort. Aktivisterne indrettede sig nu på at vente. Folk sendte sms’er til deres venner, og opfordrede dem til at kommer til gadefest midt på Nørre Voldgade, oven i købet midt i myldretiden. Mad og drikke bliv bragt frem, musikken spillede og folk dansede, tegnede med kridt og spillede fodbold. Spørgsmålet var nu: Hvem er bedst til at vente? Hvem kan bedst holde til at stå stille midt på gaden?

Det skulle vise sig at være aktivisterne. Efter en del forhandlinger og halvanden times venten opgav politiet den »optiske styring«. Demonstranterne kunne igen med en minimal ændring bevæge sig frit af den ønskede rute.

En af aktivisterne, der var med til at arrangere demonstrationen, siger til Modkraft.dk:

– Vi har for længe siden meldt ud, at vi ikke vil finde os i disse indpakninger. I går viste vi, at vi mener, hvad vi siger. Vi gik vores rute plus fik sagt nej til deres optrapning. Det var helt klart en sejr for os.