24-årsregel debatteres stærkt

24-årsreglen har haft en positiv effekt på andelen af indvandrermænd, der fuldfører en uddannelse, konkluderer en undersøgelse, der har studeret sammenhængen mellem ægteskab og uddannelse.

Unge mænd med indvandrerbaggrund uddanner sig, når de ikke kan blive gift, mener århusianske forskere. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun.

24-årsreglen blev indført i 2002 for at begrænse indvandringen til Danmark og for at hindre tvangsægteskaber. Reglen betyder, at en udenlandsk ægtefælle i dag ikke kan blive familiesammenført i Danmark, hvis en af parterne er under 24 år gamle.

Ugifte indvandrermænd tager en uddannelse
– Vores resultater tyder på, at der for unge mænd med indvandrerbaggrund er en klar positiv sammenhæng mellem at udsætte ægteskabet og at begynde på en uddannelse, siger Helena Skyt Nielsen, der er professor ved Aarhus Universitet og AKF, Anvendt Kommunal Forskning til JyllandsPosten.

Hun har sammen med professor Nina Smith, Århus Universitet, og ph.d. Aycan Celikaksoy, Handelshøjskolen i Århus, undersøgt sammenhængen mellem ægteskabs- og uddannelsesmønstre blandt mere end 44.000 indvandrere mellem 18 og 24 år i perioden 2000-2004.

Resultaterne i denne gruppe er blevet sammenlignet med de tilsvarende mønstre hos knap 152.000 danske unge.

Og resultaterne tyder på, at ugifte indvandrermænd har dobbelt så stor chance for at komme i gang med en uddannelse end gifte. Den tendens tilskriver undersøgelsen, at 24-årsreglen har forhindret de unge indvandrere i at hente ægtefæller fra hjemlandet.

Integrationskonsulent bestrider konklusionen
Konklusionen bestrides imidlertid af integrationskonsulent Fahmy Almajid. Han mener, at tendensen til, at flere unge indvandrermænd tager en uddannelse, allerede begyndte før 24-årsreglen trådte i kraft.

– Vi kunne se, at tendensen begyndte at ændre sig allerede omkring årtusindeskiftet. Hvor personerne i de unges forældres generation ikke havde nogen tiltro til, at arbejdsmarkedet havde plads til dem og gang på gang blev afvist, selv om de havde en uddannelse, ændrede det sig for de unge, siger han til Politiken.

– Virksomhederne begyndte at lede efter de unge uddannede indvandrere og konkurrere om at få dem ind på deres arbejdsplads. Pludselig blev de eftertragtede, siger han.

De radikale er ikke imponerede
Heller ikke de radikale, som har været blandt 24-årsreglens skarpeste kritikere, giver meget for resultaterne af undersøgelsen.

»Forskerne konstaterer, at flere drenge påbegynder en ungdomsuddannelse efter 24-årsreglen er indført, men også at reglen ingen effekt har for piger«, skriver partiet i en pressemeddelelse.

– 24-årsreglen blev indført under dække af, at unge piger med anden etnisk baggrund skulle have tid til at få en uddannelse, fremfor at blive presset til et tidligt ægteskab. Nu konkluderer forskerne, at den overhovedet ikke virker for målgruppen, siger Det Radikale Venstres integrationsordfører Morten Østergaard i pressemeddelelsen.

– Vi er ikke imponeret af forskernes tilgang, fordi man helt ser bort fra de andre mulige forklaringer på, at flere drenge heldigvis påbegynder en ungdomsuddannelse. Og her er der tale om et område, der virkelig er investeret mange kræfter i. Så vi står tilbage med en rapport, der ikke kan forklare de forskellige resultater for drenge og piger og udelader væsentlige alternative forklaringe, siger Morten Østergaard.

De radikale har tidligere foreslået en undersøgelse af 24-årsreglens effekter, men det har regeringen afvist.

Europarådet kritiserer 24-årsreglen
Den århusianske undersøgelse offentliggøres samtidig med, at også en rapport fra Europarådets menneskerettighedskommisær, Thomas Hammarberg, kritiserer netop 24-årsreglen.

Reglen rammer for mange unge, der ønsker at indgå ægteskaber, der ikke er arrangerede og ikke er præget af tvang, mener kommisæren.

Rapporten gennemgår forholdene i den danske lovgivning i forhold til en række anbefalinger, som Europarådet kom med for tre år siden.

Og kommisæren anbefaler fortsat Danmark at indrette lovgivningen sådan, at dansk-udenlandske par kan gifte sig på vilkår, der ligner dem, som danske par må leve med.

Kommisæren »er ikke overbevist i den generelle antagelse om, at en udlænding, som har brug for opholdstilladelse for at kunne bo i Danmark, er dårligere til at bedømme fundamentet i deres intensioner om at gifte sig, end danskere på samme alder« hedder det i rapporten.

Han anbefaler derfor regeringen at nedsætte grænsen for familiesammenføring til 21 år eller lavere.

Diskrimination af tilflyttere
Også på andre områder mener menneskerettighedskommisæren, at de danske regler er for stramme.

Blandede par, der vil bosætte sig i Danmark, skal bevise, at deres samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land. Kun hvis den ene har haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år, slipper parret for den bevisbyrde.

Det diskriminerer folk, der er flyttet til Danmark, skriver kommisæren. Han anbefaler derfor »regeringen at nedsætte denne meget høje grænse på 28 år«.

Regeringen afviser kritikken
Kritikken afvises af regeringen. 24 årsreglen virker efter hensigten, skriver den i en kommentar.

Regeringen erkender, at der ikke findes statistisk materiale for påstanden om, at der nu er færre tvangsægteskaber i Danmark

Men antallet af ægteskaber mellem indvandrere og efterkommere af ikke-vestlige lande, der bor i Danmark, er ifølge Danmarks Statistik mindsket kraftigt fra 2001 til 2006. Og det beviser reglens positive effekt, skriver regeringen.