Køns-kaoter i København

For andet år i træk byder Copenhagen Queer Festival til en uge med et tætpakket program, der nok kan få et øjenbryn til at hæve sig blandt både borgerlige traditionalister og traditionelle venstrefløjsere.

Queer Festivalen, der nok især er kendetegnet ved sit helt uigennemskuelige kønsperspektiv, sit farveladeagtige program og sit provokerende udtryk, vil udfordre »samfundets gængse køns- og seksualitetsopfattelser« gennem leg, eksperimenter og diskussioner om køn og seksualitet.

Arkivfoto, Queer Festival 2006: Anett Arends

Hvor førstedagen primært gik med at få bygget festivalen op, er der på andendagen begyndt at strømme aktivister fra ind- og udland til lokalerne på Islands Brygge i København.

Ifølge arrangørerne repræsenterer festivalen i sig selv »en kritisk stemme og et alternativ til de normale forestillinger om køn og seksualitet« – og normalitet er netop et af de mest forhadte begreber i den »queerede« verden.

Alt hvad der opfattes som fastlåste kategorier – det være sig mand-kvinde eller homoseksuel-heteroseksuel-biseksuel bliver rusket godt og grundigt gennem en bred palet af udstillinger, film, performance og workshops.

Hjemmelavet non-profit porno
Og det er ikke ligefrem den slags workshops, der ses til hverdag – heller ikke blandt progressive.

I den »mildere« ende finder man »genderbending af stemmen« – hvor idéen om stemmen som et biologisk uforanderligt organ udfordres med stemmetræning – og »queer games«, men det der nok kan sende kaffen i den gale hals rundt om i sommerlandet, er workshoppen »Do-It-Yourself porno«.

Arkivfoto, Queer Festival 2006: Anett Arends

Her er tale om en mulighed for, via forproducerede pornooptagelser, at sætte sin egen pornofilm sammen, og f.eks. vælge forskellige slutninger på seancen, som det nu passer ens lyster bedst.

DIY-pornografi adskiller sig fra »traditionel« porno ved at være produceret med frivillige aktivister, som repræsenterer en bred vifte af seksualiteter. Alle har en interesse i køn, seksualitet og pornografi, og filmene distribueres ud fra en non-profit tankegang. Dermed skulle det være muligt at få glæde af pornografi uden samtidig at støtte den kapitalistiske pornoindustri, mener aktivisterne.

Performance-politik og magtforhold
I det hele taget er »Do-It-Yourself« et kodeord på festivalen, hvor alt foregår ved hjælp af frivillig arbejdskraft, og hvor alle kan byde ind med netop deres idé til aktiviteter. Er der plads i programmet, skriver man ganske enkelt sin ting på, og giver den gas.

Ligeledes er der ingen entré, maden koster det, man har råd til, og alle er velkomne til at deltage – så længe det er med et ønske om at udfordre og undersøge fastlåste kategorier, og med et queer perspektiv på køn og seksualitet.

Arkivfoto, Queer Festival 2006: Anett Arends

I et interview til partibladet Socialistisk Information i forbindelse med den første Queer Festival i 2006 er sammenstødet mellem politik og performance en af de ting, der bliver taget op:

»For en traditionel venstrefløjsaktivist, kunne det performance-prægede program (...) virke en anelse suspekt. Og der var da også øjeblikke, hvor det politiske forekom meget fjernt midt i al (selv)iscenesættelsen«, skriver den udsendte fra Socialistisk Arbejder Parti.

Til det svarer medarrangøren Lotte Knold fra Enhedslistens Queerudvalg, at en stor del af de kunstneriske indslag er meget eksplicit politiske, og nævner som eksempel et oplæg om kunsten som politisk værktøj, hvor magtforholdet mellem kunstner og objekt var en del af pointen:

– Netop fokus på magtforhold i alle afskygninger er et af kernepunkterne i det queer perspektiv, som festivalen bygger på. Det er nemlig naivt at forestille sig, at bare fordi man tilhører en marginaliseret gruppe, kan man ikke undertrykke andre.

Queer what?!
Og så er der jo lige det med, hvad »queer« egentlig er. Det findes der tilsyneladende ikke noget kort og klart svar på – ikke engang blandt dem, der definerer sig selv som queer.

På festivalens hjemmeside beskrives queer som »et perspektiv« og »en strategi«, men ikke som endnu en definition af en bestemt form for seksualitet. Til forskel fra mange andre køns- og seksualitetskampe er der ikke nogen, der er udelukket her, tværtimod, fristes man til at konkludere.

»Queer refererer ikke til noget bestemt. Per definition er det ulig det normale, det legitime, det dominerende«, hedder det i en kort præsentation, der desuden understreger, at begrebet og formen er konstant flydende og skiftende i forhold til forskellige tider og sammenhænge: »Hvilken form vil komme til udtryk i København? Det er op til dig«.