Aktivister åbnede torsdag den 5. juli et nyt midlertidigt Ungdomshus på Roskilde Festivalen. Det skete som »en del af en forsat kamp for mangfoldighed og selvbestemmelse« skrev aktivisterne i en pressemeddelelse.
Det midlertidige ungdomshus skulle give smag af og et billede på, hvad ungdomshus-bevægelsen kæmper for, og ligesom Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev huset forvaltet som et rum fri for sexisme, heterosexisme, racisme, vold og hårde stoffer.
Frirumstanken udmundede blandt andet i at huset fredag arrangerede et Queer-arrangement med mulighed for snave på sit eget køn.
Ondskabens angreb
Lørdag blev huset udsat for en symbolsk happening, da »Ondskabens optog«, der bestod af aktivister med masker af Ritt Bjerregaard, Ruth Evensen og Flemming Steen Munck, endte med at storme huset med brosten udskåret i skumgummi.
Huset blev dog samtidig forsvaret – og i modsætning til huset på Nørrebro med held: Aktivisterne holdt skansen.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96