Annonce

5. juli 2007 - 12:42

Eksil-torsdagsdemo i styrtregn

– Stemningen er...våd.

Sådan lyder det fra Modkraft.dks udsendte i Roskilde, hvor omkring 150 mennesker i regnfrakker trasker gennem styrtregnen i den demonstration for et nyt ungdomshus.

Det er den traditionelle »Torsdagsdemo«, der i anledning af Roskilde Festivalen har fået en aflægger. Ud over det våde er stemningen dog også meget hyggelig og musikken fra højttalervognen brager løs i de små gader.

Politiet følger med demonstranterne rundt i et par transitter, men uden at der er optræk til problemer, lyder meldingen.

Efter en tur rundt i byen skulle demonstrationen have sluttet ved indgangen til Roskilde Festivalen, men demonstranterne fortsatte spontant optoget med slagord gennem mudderet på campingområdet.

Den sædvanlige Torsdagsdemo fra Blågårds Plads på Nørrebro afvikles som sædvanligt. Efter planen afsluttes den denne torsdag med picnic i Kongens Have...

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce