Ungdomshus-rydning kostede 72 millioner

Næsten 72 millioner kroner kom det til at koste politiet at rydde Ungdomshuset på Jagtvej 69, skriver Politiken.dk.

Mere end halvdelen, 40 mill. kr., gik til betjentenes overarbejdstimer, mens 20 mill. gik til indkvartering og forplejning af de mange ekstra betjente, og 10 mill. til forskelligt gear, f.eks. benskinner og andet beskyttelsesudstyr.

Overarbejde, indkvartering og ekstraudstyr kostede politiet 70 millioner kroner , da Ungdomshuset på Jagtvej skulle ryddes. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Kriminalforsorg og domstole endte med udgifter for cirka to mill. kr. som følge af de 800 anholdelser og mere end 200 varetægtsfængslinger, der fulgte i kølvandet på urolighederne.

Kommunale udgifter
Uden for justitsministeriet kasse var der også udgifter: Københavns Kommune satte 78.000 kr. af til bl.a. at lave evakueringsplaner for børnehaver og vuggestuer på Nørrebro.

Ødelæggelserne under selve urolighederne koster kommunen 2,6 millioner til bl.a. brandslukning og reetablering af fortove, asfalt osv.

Dertil kommer de tab, som private led, da biler, cykler osv. blev brændt af eller på anden måde ødelagt under kampene.

Ifølge Nørrebro Handelsforening mistede detailhandelen i bydelen hele 14 millioner kroner. Handelsforeningen erkender, at regnestykket er mangelfuldt, men vurderer det bl.a. på, at mange forretninger måtte lukke i flere dage, og at kunderne søgte andre steder hen for at handle.

Foreningens formand Johnny Beyer påpeger, at »det er en samfundsopgave, at opgøre omkostningerne for erhvervslivet på Nørrebro«, fordi konflikten opstod »på grund af kommunens beslutning«.

»Underskud« på godt 62 millioner
Regeringen har nu besluttet at give politiet en merbevilling på 50 millioner kroner til udgifterne, og de resterende godt 20 millioner vil blive fundet inden for de eksisterende budgetter, skriver Politiken.dk.

Som begrundelse for merbevillingen udtaler justitsminister Lene Espersen (K), at urolighederne var »de værste, som København har oplevet i nyere tid«, og at det »kun gennem en meget dygtig og effektiv politiindsats lykkedes (...) at bringe urolighederne til ophør, uden at hverken demonstranter eller politifolk kom alvorligt til skade«.

Til sammenligning led en fredelig løsning på konflikten skibbrud, da Københavns Kommune afviste et krav fra de unge aktivister om gratis at overdrage dem et nyt hus i den gamle Stevnsgade Skole på Nørrebro. Kommunen stod fast på at bygningen skulle koste 12 millioner kroner, mens de unge kun ville give en enkelt krone med henvisning til kommunens politiske ansvar for kulturen i hovedstaden.

I en pressemeddelelse fra Initiativet for Flere Ungdomshuse, slår talspersonen Mads Clausen fast, at overborgmester Ritt Bjerregaard (S) på forhånd vidste, at en rydning ville komme til at koste mere end 12 mill.

– Og hun valgte altså den dyre løsning, på alle borgernes bekostning. Ikke mindst vores.

– Det pudsige i den forbindelse er, at Ritt Bjerregaard i sin tid sagde, at hun ikke ville forære os Stevnsgade Skole, fordi hun hellere ville bruge pengene på kommunens skoler. De 72 mill. som politiet har brugt på rydningen bliver nu taget et andet sted, f.eks. fra skolerne, ældrepleje eller et fornuftigt retssystem, siger Mads Clausen.

Udover de allerede opregnede omkostninger kommer udgifterne til politiets mandskabstimer i forbindelse med de mange aktioner, besættelser og demonstrationer – bl.a. hver eneste torsdag siden rydningen 1. marts – som er fulgt i kølvandet på rydningen.