På trods af udsigten til skybrud mødte omkring 700 mennesker op på Blågårds Plads til den faste torsdagsdemonstration for et ungdomshus. En solid blanding af sortklædte autonome, spraglede punkere, unge new ravere, gamle hippier og forældre med barnevogne drog afsted til tonerne af høj punkmusik under parolen »Kampen fortsætter«.
Ugens arrangører var fra det radikale lesbiske miljø, og undervejs blev der bl.a. delt løbesedler ud, der oplyste navn og adresse på de aktører, der havde deltaget i rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.
Sedlerne var forsynet med overskriften »69 lever – altid huske, aldrig glemme«, og med den indforståede advarsel: »HUSK at denne løbeseddel er en risiko for dig at have liggende«.

Efter få hundrede meter gjorde demonstrationen sit første ophold midt på Nørrebrogade, hvor en taler opfordrede til aktioner mod de multinationale, der gennem udbytning og sweatshops i den tredje verden tjener styrtende på vestlige forbrugere. Som eksempel blev firmaet Nike fremhævet, og den lokale butik Sportsmaster, som demonstranterne stod ud for, blev nævnt som en af Nikes forhandlere.
Demonstrationen fortsatte derefter under mildt uorganiserede forhold, hvor al trafik på den befærdede Nørrebrogade gik i stå, da demonstranterne besluttede at fylde begge vejbaner. Senere kom der mere styr på formerne, da politiet med afspærringsbånd og mandskabsvogne udpegede ruten, der havde Østerbro som mål.
Sprut og civilbetjente
På Sølvtorvet gjorde demonstrationen atter holdt, mens en tale vendt mod den danske deltagelse i Irak opfordrede til angreb på de aktører, der profiterer på krigen.
Kort efter foretog politiet den første anholdelse, da en demonstrant knuste en rude i en HT-bus. Det fik arrangørerne til at opfordre folk til ikke at vende deres angreb mod den kollektive trafik og desuden spare på alkoholindtaget til demonstrationen var forbi.
Og mængden af alkohol var da også til at få øje på. Især meget unge demonstranter var synligt berusede og skvattede bogstaveligt talt rundt med øl- og sprutflasker i hænderne.
Da demonstrationen nåede den amerikanske ambassade på Østerbro, dukkede politiets civile anholdelsespatrulje op første gang. Reaktionen kom prompte: En mindre folk demonstranter omringede civilbetjentene, mens de gennemfotograferede og hånede dem.
Kamp om snoren
Et par hundrede meter fra den spanske ambassade, som var demonstrationens mål, var vejen spærret af med et af politiets afspærringsbånd. Uden forklaring var demonstranterne forment adgang til at demonstrere i nærheden af ambassaden, og det rød-hvide plasticbånd kom til at udgøre en mindre kampplads: Når demonstranter knækkede båndet, bandt betjente det sammen igen – hvorefter båndet blev knækket i den anden side af vejen.

Arrangørerne holdt en indigneret tale om spanske betjentes drab på en udvist immigrant og opsummerede de undertrykkende forhold, som flygtninge og asylansøgere er udsat for i Europa.
Igen kom civilbetjentene på banen og nu bredte rygtet sig, at de havde udset sig en demonstrant, der skulle anholdes.
Uforståelig politimanøvre
Demonstrationen vendte om for at gå tilbage til Nørrebro, men stemningen bar tydeligt præg af en både nervøs og småaggressiv opmærksomhed på de civilbetjente, der luskede rundt i yderkanten, tilsyneladende parat til at slå til ved given lejlighed.

Da demonstrationen for anden gang passerede den amerikanske ambassade, kørte en mandskabsvogn pludselig helt ind mellem de bagerste demonstranter, hvorefter betjentene sprang ud og gik målrettet frem mod de demonstrerende.
De reagerede med rasende tilråb om, at politiet skulle »skride ud af demonstrationen«, og efter få minutter vendte betjentene uden forklaring tilbage til vognen og trak sig væk.
Demonstranterne lagde vejen omkring Ryesgade, hvor en større deling betjente tog opstilling foran det tidligere besatte hus i nummer 58, hvor der i 1986 udspillede sig voldsomme konfrontationer mellem bz’ere og politi. Også her stod civilbetjentene klar, halvvejs skjult i en port.
Fra højttalervognen lød skiftevis høj musik, opfordringer til at deltage i forskellige fremtidige politiske arrangementer og flere gange – mere eller mindre forgæves – til at vente med sprutten til efter demonstrationen.
Styrkeprøve på Nørrebro
Ved Skt. Hans Torv slog politiet atter til. En deling betjente sprang uden varsel ud af vognen, netop som de bagerste demonstranter passerede den, og flåede en ung demonstrant med sig. De øvrige demonstranter reagerede øjeblikkeligt og aggressivt med slag, spark, råb og spytklatter, mens mandskabsvognen hurtigt kørte derfra med sit bytte.
Stemningen i demonstrationen skiftede mærkbart, da postnummeret nu igen hed 2200, og da den passerede Nørrebrogade, var det igen tid til et ophold, der effektivt spærrede trafikken.
Endnu en politisk tale blev holdt, denne gang om den undertrykkende kønspolitik, der udgrænser homo- og biseksuelle og tvinger folk til at være et bestemt køn. Denne gang var det butikskæden Matas, der blev hevet frem som eksempel, bl.a. fordi kæden sælger sminke.
På den anden side af gaden lå en 7-Eleven butik, som også fik hårde ord med på vejen sammen med opfordringer til at angribe »de multinationale«.
Og så rykkede politiet ind. Den oprørte tale gjorde tilsyneladende betjentene bange for, at angrebene på storkapitalen ville finde sted her og nu, for en mandskabsvogn pressede sig gennem folkemængden for at parkere foran 7-Eleven butikken.
Betjentene steg ud, og det virkede som en rød klud på demonstranterne, der ikke brød sig om, at politiet på den måde »blander sig« i demonstrationerne.

Det kom til hårde meningsudvekslinger og en del pufferi, da politiet krævede at aktivisterne trak væk fra den befærdede Nørrebrogade. Da en demonstrant hoppede op på køleren af en politibil, slog civilbetjentene til som klapperslanger, hev den unge mand med ind i en bil og forsvandt.
Det betød yderligere anspændt stemning, og en styrkeprøve om, hvem der først skulle trække sig tilbage, udspillede sig mellem politi og demonstranter. Enkelte betjente forsøgte sig med humor og langmodighed, mens andre havde svært ved at styre temperamentet og tonen. En ensartet strategi for behandling af uregerlige ungdomshusdemonstranter så ikke ud til at være diskuteret på forhånd.
Efter 15-20 minutters masen frem og tilbage trak demonstrationen de sidste 200 meter ned til Folkets Park, hvorefter politiet pakkede sammen, og trafikken atter flød frit.
Tre en halv times »Torsdagsdemo« var forbi. På næste torsdag går det løs igen.
Ifølge den centrale vagthavende hos Københavns Politi blev tre demonstranter anholdt: en for hærværk mod en HT-bus; en for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved at råbe af politiet; og en for at sparke til en rude i 7-Eleven og bagefter hoppe op på en politibil.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96