Eks-bz’ere gik på gaden

Gennemsnitsalderen var hævet betragteligt til den faste Torsdagsdemonstration, da det den 17. maj var aktivister fra »Den Grå Blok«, der stod som arrangører. Den Grå Blok er aktivister fra 1980’ernes bz-bevægelse, der har fundet sammen igen i forbindelse med rydningen af det Ungdomshus, som de var med til at kæmpe igennem i 1982, og som de mener var en gave på ubestemt tid.

Kvinder fra den gamle bz-bevægelse bar frontbanneret med en opdateret 80’er-parole, da »Den Grå Blok« demonstrerede for et nyt ungdomshus. Foto: Martin Lindblom/Monsun

Og selvom de fleste af dem har både børn, arbejde og rentefradrag at tage sig af til hverdag, er der ikke slækket meget på de politiske paroler fra 80’ernes militante husbesættere.

»Stadig ingen tak til systemet« stod der på frontbanneret, med henvisning til et af de mest benyttede slagord fra dengang, hvor alle over 30 år var under mistanke for at være for at være »voxenfascister«.

Da den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp for snart 25 år siden overdrog Jagtvej 69 til bevægelsen, troede han muligvis, at de unge ville blive benovede og takke. Men »takken« bestod i en omgang buksevand, en fuckfinger og et rungende »ingen tak til systemet!«

Skuespiller: »Politiet må styre sig«
Der var heller ingen taknemmelighed at spore i den tale, som skuespilleren Andrea Vagn Jensen holdt for de knap 600 fremmødte på Blågårds Plads. Tværtimod blev der kastet tunge verbale brosten mod systemet af den folkekære skuespiller, der bl.a. er kendt fra børne-tv:

– Historien omkring ungdomshuset har bevist, at fysisk modstand desværre er den eneste måde at få ørenlyd fra de regerende instanser, selvom det har nogle helt urimeligt voldsomme konsekvenser for nogle af de unge, lød det konsekvente budskab.

Andrea Vagn Jensen undrede sig derefter over proportionerne i retsvæsenet, der giver samme straf til en demonstrant, der deltager i optøjer og en mand, der begår voldtægt, og hun harcelerede over metoderne fra et politikorps, som efter hendes mening består af »uddannede, professionelle, stærkt bevæbnede, voksne mennesker, der burde have lært at styre deres aggressioner«.

– Og ja! I afmagtens, angstens og vredens tumult er der blevet brændt nogle helt uskyldige biler og containere af, ruder er blevet smadret. Og det er ikke så godt.
Men jeg må også sige: Når man tænker på det massive pres og den voldsomme behandling den her brogede flok af unge udsættes for, så undrer det mig faktisk, at situationen ikke er gået mere amok fra deres hånd.

Én fristad - flere fristeder
Fra Blågårds Plads begav demonstrationen sig gennem byen med bl.a. en masse skilte med navnene på alle de besatte huse, der har ligget i København og Århus. I øsregnvejr passerede demonstranterne forskellige lokaliteter, der på forskellig måde symboliserede højdepunkterne i 80’ernes politiske delkampe, herunder ikke mindst kampagnen mod Shell og apartheid.

Demonstrationen endte på Rådhuspladsen, hvor 2-300 christianitter stødte til med deres parole: »Én fristad - flere fristeder«.

Aktivisterne fra Den Grå Blok står fredag aften bag et stort arrangement i Den Grå Hal på Christiania, hvor en række af datidens største punknavne, vil fyre op under nostalgien.

Også denne dag er tyk af symbolik. Den 18. maj er 14-årsdagen for de voldsomme kampe, hvor politiet endte med at skyde 113 skarpe skud mod anti-EU demonstranter på Nørrebro i 1993.