Offentligt ansatte er bange for at ytre sig

Den nyudnævnte direktør for TV2 Radio, Jens Rohde sagde sidste efterår offentligt, at Helle Thorning-Schmidt ikke var kompetent til at være statsminister. Dagen efter sagde hans nye arbejdsgiver, TV2 Radio, at han skulle stikke piben ind og ikke udtale sig om politik.

Flere forskellige aktører forsvarede dog den tidligere Venstremands ytringsfrihed, og Enhedslisten spurgte kulturministeren, om ytringsfriheden ikke også gælder for ansatte i DR og TV2.

Ministeren svarede, at de grundlovssikrede rettigheder – herunder ytringsfrihed og retten til at være medlem af politiske partier eller interesseorganisationer – også gælder for ansatte i DR og TV2 på linje med andre såvel offentligt som privat ansatte.

En sag for ombudsmanden
Men der er langt flere tilfælde, hvor mennesker har måttet gå til ombudsmanden for at få bekræftet deres ytringsfrihed og ret til at bruge den:

1. En vicekriminalkommissær ved Rigspolitiet, der var efterforskningsleder i en drabssag, udtalte sig offentligt om manglende mandskab til efterforskningen. En overordnet vicekriminalinspektør meddelte ham, at han ikke måtte udtale sig til pressen om interne forhold.

Ombudsmanden udtalte om sagen, at vicekriminalinspektøren ikke havde ret til at lægge begrænsninger på vicekriminalkommissærens adgang til at udtale sig til pressen.

2. To sygeplejersker udsendte en kritisk pressemeddelelse om arbejdsforholdene på amtets sygehus. En uge senere udsendte amtet en pressemeddelelse, hvor amtets sundhedsudvalg beklagede, at sygeplejerskerne ikke havde anvendt sygehusets normale tillidsmands- og ledelsessystem.

Ombudsmanden beklagede amtets kritik af sygeplejerskerne, som han fandt uberettiget, da deres udtalelser lå inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed.

3. Fem medarbejdere i Esbjerg Kommunes Flygtningegruppe havde sendt et brev til bl.a. borgmesteren, hvor de klagede over, at deres afdeling ikke havde fået ekstra arbejdskraft i forbindelse med en omstrukturering af ressourcer. Kommunen gav dem derefter et tjenstligt pålæg om, at de ikke måtte henvende sig til det politiske system uden om ledelsen.

Ombudsmanden udtalte, at ledelsen i det offentlige er ret frit stillet til at lave regler for kommunikationen mellem ansatte og ledelsen, herunder den politiske ledelse, men bemærkede, at en sådan ret er begrænset af princippet i grundlovens § 77 om de ansattes adgang til at udtale sig som privatpersoner.

Sagerne er sammen med andre omtalt på hjemmesiden www.ombudsmanden.dk

En sag for fagbevægelsen
Disse tilfælde er enestående i den forstand, at de er kommet til afgørelse hos ombudsmanden. Til gengæld er lignende forsøg på at begrænse ytringsfriheden langt fra ualmindelige.

Det fremgår bl.a. af en stor undersøgelse, som hovedorganisationen FTF, der er fælles organisation for de fleste offentligt ansatte, har gennemført.

Sidste år blev 2.700 medlemmer spurgt om deres erfaringer med ytringsfriheden på deres arbejdsplads. Her svarede 53 procent, at de mener, at det kan have negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads.

Ud af denne halvdel forventer igen over halvdelen, at de vil blive indkaldt til »kammeratlig samtale« af deres arbejdsgiver, hvis de udtaler sig.

Endnu flere af dem, 63 procent, regner med, at sådanne udtalelser vil blive opfattet som illoyale af arbejdsgiveren. Hver fjerde frygter direkte, at deres ansættelse kan blive truet, eller at de kan få forbud mod at udtale sig fremover.

Selvcensur – eller fyring
Denne udbredte opfattelse hos offentligt ansatte er ikke ubegrundet. Ifølge den nævnte undersøgelse har 30 procent af dem oplevet, at udtalelser har haft negative konsekvenser, og halvdelen af disse personer fik en advarsel eller blev fyret.

Den usikkerhed eller frygt hos de ansatte, som undersøgelsen dokumenterer, betyder efter alt at dømme, at mange afholder sig fra offentlig kritik eller ytringer i det hele taget. Det er en form for selvcensur, der måske er den største trussel mod deres ytringsfrihed.

Det er samtidig en situation, der giver stort spillerum til, at ledere i det offentlige træffer beslutninger, der ikke møder modspil, og som de politiske ledere accepterer, bl.a. fordi de ikke får kendskab til de ansattes holdninger, kritik og alternative forslag.

Krav om lovsikring af ytringsfriheden
I april sidste år kom et udvalg under Justitsministeriet – efter flere års arbejde – med en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som alene endte med, at ministeriet udsender en vejledning til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.

FTF forsynede udvalget med en lang række eksempler på angreb på de offentligt ansattes ytringsfrihed. Og organisationen var ikke tilfreds med, at en vejledning er alt, hvad der er kommet ud af det.

Sammen med LO og Dansk Journalistforbund har FTF derfor i en mindretalsudtalelse krævet, at der indføres en generel lovbestemmelse, der fastslår, at en offentlig arbejdsgiver ikke må begrænse lovlige ytringer eller udtalelser om kritisable eller ulovlige forhold på arbejdspladserne.

De faglige organisationer tilføjer, at dette skal følges op af særlige regler om, at der kan fældes dom om, at en ansættelse skal opretholdes, og at der skal gives højere godtgørelser i denne slags sager.

Artiklen bliver bragt i en længere version i Socialistisk Arbejderpartis tidsskrift, Socialistisk Information nr. 215, februar 2007.