Annonce

26. januar 2007 - 16:55

Kvindepolitisk forum dannes i Århus

Initiativtagerne ønsker at synliggøre de initiativer, der foregår på græsrodsplan, i fagbund og virksomheder samt blandt studerende, og som forsøger at dæmme op for uligestilling.

Initiativtagerne har i punktform opstillet en formålserklæring, der går ud på:

»• At videreformidle viden om kvinders livssituation og at fremkomme med ideer til forskning og politisk handling.
• At forstå kvinders liv i forhold til køn og andre ulighedsfremmende faktorer så som social klasse, etnicitet, alder, handicap, seksuel orientering og andet.
• At fremme en samfundsudvikling, der tager udgangspunkt i kvinders kvalifikationer, kompetencer og behov med henblik på at skabe lige muligheder, lige vilkår og lige resultater.
• At fremme overblik over og formidle mellem kvindepolitiske netværk og aktiviteter, der er allerede eksisterer i Danmark, især i Århus.
• At skabe et møde- og debatsted med kritisk vinkel på kvinders vilkår i samfundet.
Initiativtagere«.

På det stiftende møde vil der være et mundtligt oplæg fra kønsforsker Drude Dahlerup med titlen »Mens vi venter på ligestillingen«, der bl.a. vil diskutere kønskvotering.

Blandt initiativtagerne til det kvindepolitiske forum er Anne-Mette Kruse og Annette Borchorst, der begge er kønsforskere, Susanne Ovy Petersen, der er faglig konsulent i 3F og Lisbeth Uhd, der er tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd i Århus.

Læs mere på Kvinfo’s hjemmeside

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce