Annonce

24. januar 2007 - 18:01

Kvinderådet vil bevare Jagtvej 69

Jagtvej 69 bør ikke rives ned, hvis det står til Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for en række kvindepolitiske foreninger og organisationer.

Ifølge Kvinderådet har bygningen nemlig »en enestående verdenshistorisk og kvindepolitisk betydning«, skriver Politiken.dk, og rådet har i et brev til Københavns Borgerrepræsentation protesteret mod en eventuel nedrivning af den omstridte ejendom.

Jagtvej 69 lagde i 1910 rum til den 2. Internationale, hvor socialister og fagligt aktive fra 17 lande vedtog den internationale kvindedag 8. marts. Siden da er kvindernes internationale kampdag blevet markeret hvert år verden over.

Initiativet til kvindedagen blev taget af den verdenskendte tyske feminist og socialist Clara Zetkin.

»Verdens kvinder har ikke mange historiske bygninger. Folkets Hus på Jagtvej 69 er en overset bygning i den danske historieskrivning og i forhold til de danske kvinders kamp for frihed og demokrati er den central«, skriver Kvinderådet til lokalpolitikerne.

Til gengæld blander rådet sig ikke i, hvem der benytter bygningen:

»Vi har intet ønske om at tage stilling i den verserende konflikt mellem husets nuværende brugere og dets juridiske ejere«, skriver Kvinderådet.

Læs mere på Politiken.dk

Se Tidsskriftcentrets linksamling om 8. marts

Læs den historiske baggrund for 8. marts

Besøg Kvinderådets hjemmeside

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce