Torsdag den 11. januar 2002 blev de første 20 afghanske fanger bragt til den amerikanske flådebase, Guantanamo Bay i det sydøstlige Cuba.
Basens 5-årsfødselsdag som fangelejr »fejres« med demonstrationer i en række storbyer og en delegation har forkyndt, at den vil besøge fangelejren.
I København står Amnesty International bag et optog, hvis deltagere vil være klædt i orange dragter ligesom de internerede fanger på Guantanamobasen.
Optoget ender foran USAs ambassade på Dag Hammerskjolds Alle i København, hvor organisationen vil overrække 14 store bannere med underskrifter vendt mod USAs krig mod terror til ambassaden.
Der vil desuden være demonstrationer i bl.a. New York, London, Rom, Madrid, Tel Aviv og Sydney.
Fødselsdagsbesøg
I Cuba vil en delegation på 12 personer, hvor flere er personligt ramt af konsekvenserne af USAs krig mod terror, desuden henvende sig til lejrens ledelse fra den cubanske side.
Blandt personerne er en mor til en dræbt amerikansk soldat i Irak-krigen, en mor til en brandmand, der omkom den 11. September 2001, og en tidligere Guantanamo-fange.
Delegationen rummer desuden deltagere fra organisationen USAs Kvinder for Fred og en amerikansk advokat, der fører sag for Guantanamofangerne ved USAs højsteret.
Krænkelser af menneskerettigheder
I løbet af de fem år lejren har eksisteret er flere hundrede fanger blevet interneret på militærbasen. Lige nu menes knap 400 fangger at blive tilbageholdt på basen på baggrund af beskyldninger om forbindelse med Al Queda eller Taleban.
USA er blevet udsat for massiv kritik på grund af mistanker om tortur af fangerne. Den amerikanske Bush-administration har ladet fangerne blive interneret på tidsubestemt tid og stillet sig i vejen for fangernes ret til at blive afprøvet ved en domstol..
I løbet af de sidste fem år er flere hundrede fanger blevet interneret i fangelejren. Ingen er blevet dømt for noget.
Læs mere på politiken.dk
Læs mere på hjemmesiden for avisen Arbejderen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96