To af efterårets bøger om/af kvinder indtager en særstilling, idet de – indirekte – er blevet regulære historiebøger. Ikke specifikt kvindehistorie, men Historien, set af og igennem det kvindelige subjekt.
De er meget forskellige, alene derved at den ene starter langt tilbage i tiden og kun handler om danske kvinder – den anden er nutidig og handler om kvinder i fjerne lande. Først den danske:
Historikeren Grethe Jensen, som også ved andre lejligheder har skrevet kvindehistorisk, har denne gang lavet en række portrætter af udvalgte Kvinder i Danmarkshistorien.
De allerældste er mest om dronninger, hvilket giver sig selv, da det er dem, der overhovedet vides noget om, Tyra Danebod og Margrete d.1, for eksempel, men også kvinder med uformel magt behandles.
Således er den hollandske indvandrer Mor Sigbrit også med – og selvfølgelig Leonora Christina Ulfeldt, der sad indespærret i Blåtårnet i mere end tyve år.
Der er nogle meget barske skæbner i det brogede galleri, blandt andet Maren Splids, som var den sidste, der blev brændt som heks efter en besynderlig rettergang - gennemført ved Christian d. 4´s direkte indgriben.
Grethe Jensen gør i sit forord opmærksom på, at hun følger en gammel tradition, som har været kendt i hele Europa lige fra middelalderen: Heltindehistorierne. Hun har valgt at følge den fortælleskabelon, som disse beretninger brugte, og det er sjovt at se den folde sig ud i moderne udgave.
Grethe Jensen er en meget velskrivende historiker, som ikke lægger fingre imellem i sine portræt-malerier. Hendes prosa er velklingende, og vi hører om de intimeste detaljer, på linje med storpolitiske begivenheder. En sand kvindelig tradition.
Den samme blanding fastholdes også, når vi nærmer os vores egen tid, hvor det er politikere, forfattere, skuespillere eller fremstående rollemodeller (som skoleinspektøren Inger Merete Nordentoft) der rykker ind i galleriet. Der er Ritt Bjerregaaard og Pia Kjærsgaard – og et uventet valg: Lene Vestergaard Hau, der er forsker i USA. Hun var den første, der standsede lyset. Det er en fin og uventet pointe, at hun slutter bogen.
Derefter følger som en slags appendiks, en række ultrakorte biografier af andre kvinder i Danmark. En slags pligtstof for at sige, at hun som historiker måske har haft sine tvivl om, hvem der skulle ind og ud af galleriet.
Bogen er billig i forhold til sit umådeligt flotte udstyr (et hjertesuk over de meget små bogstaver!) men ellers en skole-, studie- eller lyst-læsningsbog for alle, som gerne vil kigge på historien og opleve den – set gennem Det Andet Køn.
Den anden er nutidshistorie, og det er Hanne Vibeke Holsts internationale kvindegalleri, som hun har skabt i sin egenskab af en slags officiel FN-ambassadør for kvinder.
Dengang jeg blev vred, hedder bogen, og den er også stor og med flotte portrætter. Men her er vi langt væk fra det danske: I Nicaragua, Rusland, Vietnam, Uganda og Egypten.
Hanne Vibeke Holst har i mange år haft (påtaget sig) vagten for mange af de feministiske diskussioner i et offentligt rum uden egentlig kvindebevægelse. Sidst tog hun nakkegreb på nogle af Rap-musikkens klart sexistiske tekster, og det skal hun have stor ros for. Hvem ellers havde orket at tage hul på den hellige ko?!
I sin store rapport fra arbejdet som Goodwill Ambassador for UNFPA har hun valgt at lægge hovedvægten på stærke og selvbevidste kvinder i nogle af de lande, hvor vi mest læser om undertrykkelse og elendighed.
Vi møder dog også den ludfattige gadehandlerske og det hårdt trængte gadebarn, men der sættes stærkest lys på dem, der klarer sig. Således den vietnamesiske historiker, der har fået særstatus ved at forske i kvindernes historie i landet. Og hende, som klarer den ubegribeligt hårde tilværelse som jordbruger på et lille statslån.
Fra Nicaragua får vi den usædvanlige historie om bondepigen, der ad usandsynlige omveje blev deltager i den sandinistiske revolution. Hun blev jurist og er i dag dommer i nogle af de svære bestikkelsessager, der skal føres mod højtstående personer. En uventet måde at opleve hele den moderne Nicaragua-historie på. Her udelades hverken børn eller kærlighedshistorier, men så sandelig heller ikke den store økonomiske og politiske del.
Deri ligner de to historiebøger hinanden: De er umådeligt velskrevne begge to, og de holder kvindespejlet op, så historien også kan ses fra den anden side – en slags bagside!
Bente Hansen er medlem af redaktionen for Kontradoxa
Grethe Jensen: Kvinder i Danmarkshistorien. Politikens Forlag 2004. 317s, indbundet. 299 kr.
Hanne Vibeke Holst: Da jeg blev vred. Livshistorier fra kvindernes verden. Gyldendal 2004. 260 s., hæftet. 298 kr.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96