Status over VK-regeringens miljøpolitik 4: Biler har første prioritet

Tidsskriftet Global Økologi, der udgives af Det Økologiske Råd, lod i efteråret en række miljøaktører gøre status over de omvæltninger, der er sket miljø- og naturområdet i VK-regeringens levetid.

Tidsskriftet bad aktørerne vurdere regeringens miljøpræstation efter karakterskalaen: Meget dårlig, dårlig, middel, god og meget god.

Topkarakteren bestod i bedømmelsen dårlig.

Kontradoxa bringer i ugerne op til valget en serie med vurderingerne inden for områderne: 1. kemikalier, 2. klima og energi, 3. natur, 4. trafik, 5. landbrug, 6. hav og fiskeri, 7. gensplejsning og 8. miljøbistand.

VK-regeringen fører en meget konsekvent trafikpolitik, der sigter på at fremme biltrafikken. Det sker bl.a. ved at fastlåse beskatningen af biler og benzin. Derved gøres biltrafikken relativt billigere dag for dag.

Samtidig er taksterne i den kollektive trafik steget kraftigt. Regeringen har fjernet et statstilskud til trafikselskaberne på 360 millioner kr. om året, og de amtslige trafikselskabers økonomi er presset af skattestoppet.

Skævheden i prisniveauet er nu så stor, at benzinen skulle koste 24 kr. pr. liter, hvis benzinafgiften var blevet reguleret, så benzinprisen var steget lige så meget som taksterne i den kollektive trafik siden 1980. Biltrafikken støttes også i kraft af stærkt stigende bevillinger til motorveje.

Regeringens forslag til en strukturreform indebærer, at staten overtager ansvaret for alle større veje i landet. Når vejinvesteringer ikke skal konkurrere med udgifter til f.eks. skoler og hospitaler, vil det gøre det lettere for vejlobbyen at presse nye statsveje igennem.

Dansk Vejforening, der repræsenterer en stor del af vejlobbyen, har da også begejstret støttet regeringens forslag. Omlægningen vil betyde, at Folketinget vil komme under forstærket pres for at bygge flere veje rundt omkring i landet. Danmark har i forvejen et af verdens mest udbyggede vejnet.

For jernbanernes vedkommende har regeringen kun afsat midler til en tiltrængt vedligeholdelse af banenettet. Der sker ingen nybygningsarbejder ud over dem, der allerede er besluttet under den tidligere regering.

Regeringen vil heller ikke støtte oprettelse af letbaner, hverken i ring 3 fra Ishøj til Lyngby eller i andre større danske bysamfund. Kun udbygning af den københavnske metro har regeringens bevågenhed, dog uden at der følger penge med.

På vejområdet styrkes Vejdirektoratet, der er den udfarende kraft, som med Trafikministeriets støtte konstant kommer med forslag til forbedringer af vejnettet.

Der er ikke nogen tilsvarende offentlig instans, der presser på for at få udbygget den kollektive trafik. Den nyoprettede Trafikstyrelse under Trafik-ministeriet, der skal tage sig af jernbaner og havne, har således ikke tilnærmelsesvis den magt og indflydelse, som Vejdirektoratet har.

DSB er entreprenør for Trafikministeriet på linie med Arriva og har heller ikke udfarende kraft til at kræve større bane-forbedringer. BaneDanmark har nok at se til med at sørge for vedligeholdelse af banenettet.

Det er altså vejtrafikken, der konsekvent bakkes op af myndighederne.

Muligheden for uafhængig transportforskning er blevet kraftigt forringet, idet regeringen straks efter sin tiltrædelse nedlagde Transportrådet, der tidligere sørgede for bredde i transportforskningen. Bortset fra underbemandede forskningsmiljøer på universiteterne er der næsten ingen uafhængig transportforskning tilbage i Danmark.

Regeringens forslag til strukturreform vil give bustrafikken ringere vilkår, idet den skal styres af kommunerne samt af regionsråd uden skatteudskrivningsmyndighed. Regeringen lægger dog op til, at taksterne ikke må stige over den generelle prisudvikling, men da der ikke afsættes penge til at holde taksterne nede, kan følgen let blive, at trafikselskaberne beslutter yderligere nedskæringer af bustrafikken. Der er ikke nogen generelle krav til serviceniveauet i den kollektive trafik.

Regeringen har fjernet en lang række puljer til støtte for trafiksikkerheds- og miljøtiltag i amter og kommuner. Det sammen med skattestoppet gør, at arbejdet for større trafiksikkerhed og miljø er blevet sværere.

Regeringen har fuldkommen opgivet at tage initiativer til at begrænse trafikkens stigende energiforbrug og dermed gjort det vanskeligere at opfylde Kyoto-forpligtelserne om reduktion af CO2-udslippet.

Med vedtagelsen af højere hastighedsgrænse på halvdelen af motorvejene har regeringen tilmed klart signaleret, at borgerne ikke skal bekymre sig om energiforbruget.

Det stiger med 40%, når hastigheden stiger fra 110 til 130 km/t.

Ivan Lund Pedersen er trafikmedarbejder i miljøorganisationen NOAH.

Artiklen har tidligere været offentliggjort i tidsskriftet Global økologi , oktober 2004.

Læs de andre artikler i serien på Kontradoxa:

1. kemikalier,

2. klima og energi,

3. natur,

4. trafik,

5. landbrug,

6. hav og fiskeri,

7. gensplejsning og

8. miljøbistand.