Øget elektronisk overvågning

Den netop afsluttede sag mod de formodede medlemmer af gruppen »Homo Aktion« løftede noget af sløret for de metoder, politiet benytter i deres bestræbelser på at overvåge bl.a. venstreradikale aktivister.

Især aflytningen af mobiltelefoner stod centralt i efterforskningen af de sigtedes gøren og laden. Anklagemyndigheden forsøgte ved hjælp af de registrerede signaler fra de pågældendes mobiltelefoner, at stadfæste deres positioner på de tidspunkter, hvor forskellige brandattentater mod Udlændingestyrelsen og dens ansatte fandt sted.

Til dette formål blev teknikere fra TeleDanmark og Mobilix afhørt om bl.a. mulighederne for at kortlægge en mobiltelefons geografiske position.

Af disse meget komplicerede og langstrakte afhøringer fremgik det bl.a., at selvom mobiltelefonnettet ikke er bygget til at pejle efter folks opholdssteder, så er det dog godt på vej.

Antennerne registrerer således ikke bare, hvornår et opkald foretages og i hvilket område, men også fra hvilken retning inden for dette område opkaldet kommer.

Og telefonerne nøjes ikke med at blive registreret, når der foretages et opkald på dem. Mens telefonen er slukket, foretager den nemlig det, der i fagsprog kaldes et »periodisk location update«.

Det betyder, at telefonen foretager en slags pejling efter den nærmeste eller bedste antenne i området, og på denne måde tilkendegiver, at den stadig er »på«.

Usikre masteoplysninger

Men selvom politiet i flere sager nu har brugt mobiltelefoners masteoplysninger som bevismateriale, er det ikke foregået helt smertefrit.

Det første oplagte problem for anklagemyndigheden er, at selv de mest præcise masteoplysninger kun siger noget om, at den pågældende telefon har været i området, men ikke automatisk, hvem der har været i besiddelse af den. Det afsløres først, når røret løftes, og personen taler.

Dernæst er der en hel del faktorer, der spiller ind på telefon-signalet, f.eks.: sendemasten kan være overbelastet; signalet kan »bøjes af« af fysiske forhindringer, som f.eks. bakker, husmure eller bare en forbikørende lastbil; telefonens sendestyrke kan få den til at vælge en »ulogisk« mast.

Især det sidste er interessant, fordi det i realiteten betyder, at to mennesker, der sidder i den samme sofa og ringer fra hver sin telefon med forskellig sendestyrke – 900 eller 1800 MHz – kan komme til at vælge hver sin antenne.

Især i byområder, hvor masterne er placeret meget tættere på hinanden end på landet, kan signalet springe til andre master, end den mest oplagte.

Alligevel er det ikke svært for en anklager, at bruge sendemasternes oplysninger som indicier, der i det mindste kan sandsynliggøre en sigtets færden.

Direkte adgang

Efterretningstjenesterne har imidlertid ikke i sinde at lade disse momenter af usikkerhed fortsætte i det uendelige. Ifølge Henrik Fredskild, der er tekniker i TeleDanmark, stilles der i USA krav om, at en mobiltelefon skal kunne stadfæstes indenfor 800 meter ved hjælp af satellit.

Og dette krav ligger meget tæt op ad de bestræbelser, der i en årrække har fundet sted i europæisk efterretningssammenhæng, hvor især overvågningssystemet »ENFOPOL« spiller en afgørende rolle.

Ifølge en resolution, der blev vedtaget af i EU-rådet i 1999 efter mere end otte års diskussion, skal teleselskaber og internet-udbydere kunne tvinges til at åbne op for politiets direkte adgang til datatrafik og kundeinformationer.

Det skal kunne ske på få sekunder, og derfor skal politiet have direkte forbindelse til teleselskabernes systemer, således at det til hver en tid kan følge med i al elektronisk kommunikation, både på mobiltelefoner og den elektroniske post på internettet.

Workshop hos FBI

»ENFOPOL« blev sat på skinner på et ministermøde i Bruxelles i december 1991, og i 1993 oprettedes en ekspertgruppe, der skulle arbejde sammen med det amerikanske FBI om de fremtidige overvågningssystemer.

Formålet er, at give politiet adgang til alle samtaler og data på telenetværket.

Ikke kun samtaler og tekstbeskeder, men også oplysninger om afsender, modtager, samtalens længde og den nøjagtige geografiske placering af en mobiltelefonbruger.

Teleudbyderne skal desuden sikre, at politiet kan få krypterede informationer i læsbar form, og den aflyttede må ikke kunne opdage, at det sker.

Dansk politi har flere gange deltaget i møder med bl.a. FBI om mulighederne for overvågning af telenettet.

Således lyder det bl.a. i et svar fra Justitsministeriet, at en medarbejder fra Rigspolitiet i 1993 deltog i en workshop på FBI Academy, Quantico, Virginia, der omhandlede »uformelle drøftelser mellem politimyndigheder fra 12 lande angående indretning af digitale telekommunikationssystemer, således at disse systemer kan aflyttes i henhold til national lovgivning om aflytning i efterforskningsøjemed. Drøftelserne angik primært GSM-mobiltelefoni og lignende telefonsystemer«.

Elektronisk bagdør

For at sikre at den »lovlige aflytning« ikke forhindres af for stærke krypteringsprogrammer, vil producenterne blive pålagt at indbygge »bagdøre« i deres systemer, der gør det muligt for politimyndighederne at kigge med. Dette gælder for både computere og mobiltelefoner.

Ifølge en rapport til EU-parlamentet, har den amerikanske efterretningstjeneste NSA allerede fået indbygget bagdøre i de mest udbredte programmer, der i praksis gør amerikanerne i stand til at læse, hvad de vil.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder