Op mod 80 gymnasier har været blokeret af gymnasieelever siden fredag den 10. november. Det er sket i protest mod de besparelser, der ruller hen over landets gymnasier – på trods af regeringens intensioner om at prioritere uddannelse og løfter om at lade gymnasiereformen fra 2003 være udgiftsneutral.
Aktionerne kulminerer i dag, hvor Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, holder national aktionsdag. Der er demonstrationer i flere store byer.
I København starter en demonstration på Axeltorv kl. 13, som fortsætter til Christiansborg Slotsplads. Når demonstrationen når frem til Christiansborg, sidder undervisningsminister Bertel Haarder i åbent samråd, hvor han skal bespare spørgsmål om besparelserne.
Det er SF, der har indkaldt undervisningsministeren på baggrund af en henvendelse fra Solrød Gymnasium. Lærerer og ledelse har her regnet ud at gymnasiet ender med et underskud på mellem en halv og én million kroner, når gymnasierne fra 2007 går over til selveje.
Cykeldemonstration og 24 timers undervisning
Der er arrangeret en cykeldemonstrationer fra Nørre Gymnasium forud for samlingen på Axeltorv. Kl. 11.30 cykler eleverne af Frederikssundsvej og Nørrebrogade, hvor Borupgaard, Herlev og Gladsaxe gymnasier, samt Det Fri Gymnasium samt Metropolitanskolen.
I Århus samles de aktionerende gymnasieelever til 24 timers undervisning på Lille Torv. Dette starter kl. 12.00.
I Odense er der demonstration fra Flakhaven kl. 13.00 og i Aalborg kl. 13.00 fra Kildeparken.
I Viborg nøjes man ikke med en enkelt dags aktioner, men lader dem rulle videre til Bjerringbro onsdag og til Skive torsdag. Alle dage foregår det kl. 15.30.
Selv om det er gymnasieeleverne, der er i centrum for dagens aktiviteter, har gymnasielærerne enkelte stede varslet, at de vil gå med i demonstrationerne.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96