Linkbox: Demonstrationer, Hizbollah- og Gaarder-debat og tostats-løsning

Det var en ganske pæn demonstration, da 3.-4.000 mødte frem på Rådhuspladsen i København den 7. august under parolen Våbenhvile Nu.

Der har også været demonstrationer, bl.a. i Israel (se artiklen Fredsdemonstration samler tusinder i Israel) og i London.

Billeder herfra og videoer med de ni talere ligger på nettet: Reports and video of London demonstration against attack on Lebanon, 5 August 2006.

I reportagerne og til selve demonstrationen i København samlede rigtig meget interesse sig om gruppen af sympatisører med det libanesiske Hizbollah. Om deres ret til at være til stede med deres i alt fem stk. flag og deres billeder af lederen Nasrallah.

Leksikon-oplysninger om Hizbollah, se artiklen i Leksikon.org.

Holdninger til Hizbollah

Som Modkraft.dk skrev (4. august) er der her i Danmark debat om Hizbollah: venstrefløjens ven eller fjende?.

Til den engelske demonstration talte parlamentsmedlem George Galloway (fra »enhedslisten« RESPECT), og i et nylig interview (29. juli), Hizbollah is right to fight Zionist terror, siger han ligefrem: »I glorify the Hizbollah national resistance movement, and I glorify the leader of Hizbollah, Sheikh Sayyed Hassan Nasrallah«.

Men som Michael Karadjis siger det i Green Left Weekly (9. august), Lebanon: Hezbollah - its origins and aims :

»Hezbollah is a nationalist, not a socialist, organisation, and socialists have many differences with Hezbollah’s ideology and many of its tactics ... it is not necessary to romanticise Hezbollah in order to recognise that its actual political evolution and many of its tactical decisions make it a far better vehicle for the national struggle than many other organisations in the region with roots in ’political Islam’«.

I interviewet Twin Battles (International Viewpoint, 380) siger den libanesisk-franske marxist og Mellemøstkender Gilbert Achcar bl.a.:

»Even a plebeian group like Muqtada al Sadr’s organisation in Iraq is more socially threatening to the bourgeoisie than Hizbollah ... in Lebanese politics Hizbollah is integrated fully into the system. True, it organises social services, but only as churches or charities do - they represent no social threat whatsoever to the bourgeois social order«.

Gaarder-debatten

De fleste talere til den danske demonstration den 7. august fokuserede desværre også på krigen som en kamp mellem ligeværdige partnere (to drenge i sandkassen), der begge skyder med raketter og tager gidsler.

Men den israelske matematik siger ikke ligelighed, men overlegenhed: For én af vores skal ti, ja hundredefold af jeres straffes.

Således blev to (2) kidnappede israelske soldater Israels begrundelse for at starte krigen, mens Israel har et Guantanamo med ca. 6-700 kidnappede (»administrativt tilbageholdte«) palæstinensere.

Så der er baggrund nok, for at norske Jostein Gaarder, forfatter til succesbogen Sofies Verden, i en meget omtalt kronik i norske Aftenposten (5. august) skrev:

»Det er grenser for vår tålmodighet, og det er grenser for vår toleranse« i kronikken Guds utvalgte folk.

Han skrev videre: »Vi anerkjenner ikke lenger staten Israel. Det er ingen vei tilbake. Staten Israel har voldtatt verdens anerkjennelse og får ikke fred før den legger ned sine våpen. Staten Israel i sin nåværende form er historie.«

Aftenposten har efterfølgende ligefrem fået en særlig samling, Gaarder-debatten, hvor de »har samlet debattartiklene og reportasjene etter Jostein Gaarders kronikk.«

Desværre lever Gaarder op til zionisternes værste rædselsscener, som de så ofte har fremmanet, at Israels modstandere ønsker, at »alle jøder skal kastes i havet« eller hos Gaarder, at alle israelere i en ny dispora (fordrivelse) skal være flygtninge og statsløse.

To-statsløsningen

Det positive er, at Gaarder med underlige religiøse og moralske argumenter sætter spørgsmålstegn ved den såkaldte tostats-løsning, eksistensen af staten Israel side om side med en palæstinensisk stat, som i dag er det bredt accepterede. For venstrefløjen med den tilføjelse, at den sidste skal være en bæredygtig stat.

Israels politik umuliggør aktuelt dette, som Alex Callinicos forklarer i Why »two states« is not the solution for Palestine.

Det har også været debatteret i det internationale tidsskrift New Left Review (nr. 38, marts-april 2006) i to større indlæg af Yoav Peled og Virginia Tilley, indledt med en artikel af Tariq Ali med overblik over hele udviklingen i Mellemøsten.

Af Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk