Procesbevillingsnævnet har efter lang tids betænkningstid givet foreningen Oprør lov til at få sagen om den beslaglagte oprørs-appel prøvet ved Højesteret, skriver dr.dk..
Landsretten stadfæstede ellers i oktober sidste år en kendelse fra Københavns Byret om, at politiet havde lov til at beslaglægge appellen på Oprørs hjemmeside, der opfordrede til at yde økonomisk støtte til oprørsgrupperne FARC i Colombia og PFLP i Palæstina. Begge optræder på EU’s og USA’ såkaldte terrorlister.
Siden hen blev appellen spredt på en lang række hjemmesider på internettet – heriblandt Modkraft.dk, hvor den blev slået op som en pressemeddelelse. I første omgang så det ud som om politiet ville forholde sig afventende, fordi sagen var til behandling i Procesbevillingsnævnet, men i februar gik politiet så til angreb og fik appellen fjernet fra en række hjemmesider.
Terror eller debat
Nu bliver det så Højesterets tur til at tage stilling til, om Oprørs appel er en opfordring til at støtte terrorister, eller et middel til at skabe debat om regeringens terrorlovgivning.
– Den europæiske terrorliste udstøder modstands- og befrielsesbevægelser fra det internationale samfund. Hermed sinkes en politisk og social løsning på en lang række konflikter i verden. Terrorlisten er et politisk og ikke et juridisk dokument og kan ikke danne grundlag for domstolspraksis, siger Patrick Mac Manus til dr.dk.
Af Martin Lindblom/Monsun
Besøg Foreningen Oprørs hjemmeside
Se Oprørs-appellen på Folketingets hjemmeside
Se Tidsskriftcentrets emneliste »Terrorlovgivning, overvågning og retssikkerhed«
Tidligere artikler på Modkraft:
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96