– Jeg mener faktisk, at hele denne sag om censur mod Arbejderen er ret alvorlig, siger Sten Schaumburg-Müller, der er mediejuridisk ekspert ved Århus Universitet, i et interview til Arbejderen.
Ifølge Schaumburg-Müller var beslaglæggelsen ikke bare i strid med medieansvarsloven, den var sandsynligvis også ulovlig ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
For hvis et forbud ifølge Menneskerettighedsdomstolen skal være lovligt, så skal det også være effektivt, forklarer Schaumburg-Müller.
– Det vil sige, at hvis Oprørs appel kan læses på 36 andre hjemmesider verden over, så er beslaglæggelsen af appellen i Danmark ulovlig, siger han til Arbejderen.
Sten Schaumburg-Müller kalder beslaglæggelsen »et klokkerent indgreb i ytringsfriheden«, og mener, at politiet bør trække den tilbage og undskylde sin fejltagelse.
Af Martin Lindblom/Monsun
Læs tidligere omtale på Modkraft: »Oprørs-appel bliver på Folketingets hjemmeside«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96