Annonce

21. februar 2006 - 18:51

Peberspray på prøve

Justitsministeriet har netop givet tilladelse til en forsøgsordning, der skal sende 10 til 15 danske betjente på kursus i Sverige. Her skal de lære at bruge peberspray ved anholdelser.

Peberspray kan ikke købes lovligt i Danmark, men i andre europæiske lande. Den indeholder et stof fra chilipeber, der forårsager en voldsom irritation i svælget, næsen og øjnene.

Peberspray kan købes i mange europæiske lande til selvforsvar, men politiets udgave vil være en stærkere udgave end håndkøbstypen.

I alt skal 500 betjente i Odder, Grenå og Århus udstyres med peberspray fra forsøget starter i juni i år. Når forsøget er evalueret, skal Justitsministeriet tage stilling til, om pebersprayen skal være en fast del af danske betjentes udrustning.

Af Linda Hansen/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce