Genetisk Modificerede Organismer (GMO) kan være med til at udvikle afgrøder, der kan afhjælpe sult.
GMO kan danne grundlag for brændstof og energi, så nogle af problemerne med de begrænsede ressourcer løses og forureningen mindskes.
Og forskning i og udvikling af GMO skaber nye jobs i Danmark.
Sådan lyder argumenterne fra Den Grønne Gruppe i fagforbundet 3F, der dermed skifter kurs i holdningen til genmodificerede fødevarer.
Til forbundet hjemmeside forklarer Arne Grevsen, der er formand for Den Grønne Gruppe i 3F, at holdningsskiftet blandt andet bunder i den stigende globalisering og hensynet til danske arbejdspladser.
– Hvis ikke hele udviklingen skal foregå uden om Danmark, må vi også deltage. I en verden med udflytning af arbejdspladser er det nødvendigt at tænke nyt. Vi må acceptere, at det er ved forskning og udvikling, at vi skaber nye job i Danmark, siger han til 3F.dk.
EU mod WTO
Den nye kurs følger efter Europa-Kommissionens tilladelse til import og dyrkning af genmodificeret majs af typen 1507 i starten af november. Dermed er nu fire GMO godkendt af EU. Og Europa-Kommissionen forudser, at EU risikerer et nederlag i Verdenshandelsorganisationen WTO, hvis der ikke åbnes op for GMO.
Arne Grevsen går dog ikke ukritisk ind for en hvilken som helst gensplejsning af fødevarer.
– Der må være en naturlig skepsis over for udviklingen af teknologi, der ligger langt væk fra den oprindelige natur. Men ud fra en nytteværdi-betragtning ser jeg ingen grund til ikke at hjælpe udviklingen på vej, siger han til 3F.dk.
GMO gør u-lande afhængige
Fagforbundets kursændring strider dog direkte imod holdningen hos bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og miljøorganisationen Noah, der begge advarer mod at »lukke den gensplejsede ånd ud af flasken«.
Ifølge dem er GMO ikke alene et dyrt projekt med usikre resultater. Det sætter også u-landene i et nyt afhængighedsforhold af Vesten, bl.a. fordi »genteknologien flytter ejerskabet over frø og såsæd fra den enkelte landkvinde og -mand til industriens og forskernes laboratorier«.
I en kronik i Kristeligt Dagblad 27. februar 2004, skriver de to organisationer bl.a.:
»I stedet for at dyrke afgrøder til lokalt/nationalt forbrug baseret på egen eller lokal såsæd, opfordres landmænd i u-landene til at benytte højtydende hybridsorter, der dyrkes som monokulturer og tilføres pesticider og kunstgødning i store mængder. Landmændene opgiver derved selvindflydelse på det, de dyrker, og følger vejledningen fra vestlige firmaer og donorer om køb af såsæd og agro-kemikalier«.
I samme omgang afskrives argumentet om, at GMO bekæmper sult, fordi årsagerne til sulten er mangeartede.
GMO: dyrt og usikkert
Ifølge FNs Millenium Hunger Task Force skyldes sultproblemerne i lige så høj grad dårlig jordbund, utilstrækkelig vanding, mangel på gødning, dårlig infrastruktur og ringe lånemuligheder for landmænd.
FN-gruppen afviser ikke, at genteknologi kan føre til nye muligheder, men »at teknologien i sig selv ikke kan afhjælpe de nævnte problemer«, skriver MS og Noah.
Ifølge de to organisationer er genteknologi dyrt og usikkert, og bør derfor kun ses som en mulighed blandt mange andre. Sideløbende bør der
Vi bliver nødt til at se genteknologien som én mulighed af mange. Det er en mulighed, der er dyr, og hvis resultater er meget usikre.
»Til sammenligning har man i projekter baseret på bæredygtige, lavteknologiske metoder såsom forbedret sædskifte, vanding og jordbearbejdning øget høstudbyttet i en række u-lande med to til fire gange«, påpeger de.
Af Martin Lindblom/Monsun
Læs MS’ og Noahs kronik »Det kan blive dyrt at lukke den gensplejsede ånd ud af flasken«
Læs mere om GMO på Økologisk Landsforenings hjemmeside om Genmodificerede organismer
Læs om regler for GMO på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Læs om Danmarks ændrede holdning til GMO på Etisk Råds hjemmeside
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96